Allergi? Derfor skal du tjekke dine hormoner  

1901F21A-E7AA-49FE-BA52-F736CF8F7A1A

Hvis din næse kløer eller dine øjne svier, kan det faktisk være pga. kuk i dine hormoner.

Høfebersæsonen er så småt skudt i gang. Og hvis du nyser og kløer, så skal du læse med her.

Hvis dine næse og dine øjne også kløer i allergisæsonen, hvis dine øjne løber i vand og du nyser, så er der grund til at kigge på dine cyklus og dine kønshormoner.

Den er god nok - allergi og din cyklus hænger faktisk sammen. Og jeg ved godt at det kan lyde underligt, hvis man ikke kender forklaringen ... så den kommer her:

Vores hormoner spiller en rolle i udviklingen af allergier og symptomer på histaminintolerance, såsom: 

  • Hævelse og kløe
  • Høfeber
  • Stoppet og rindende næse
  • Insomni 
  • Træthed 
  • Migræne og hovedpine

 ... og mange kvinder vil opdage at deres symptomer forværres på visse tidspunkter i deres cyklus ... og med alderen.

Men de færreste ved hvorfor.

Det skyldes interaktioner mellem østrogen og histamin og det er faktisk også derfor at kvinder har længere anafylaktiske chok end mænd.

Du har nok hørt om histamin, om ikke andet så fra at tage anti-histaminer mod dine allergisymptomer.

Mange kender histamin, som et signalstof i immunsystemet, som forårsager allergisymptomer, kløe og hævelse. Men histamin har mange flere roller, end bare det. 

Fx. regulerer histamin også mavesyreproduktionen, fungerer som neurotransmitter OG så spiller det en vigtig rolle i ægløsning og menstruationscyklus.

Histamin øger libido, og anti-histaminer kan modsat lægge en dæmper på dit libido. 

Kroppen bør normalt regulere histaminniveauerne ved at nedbryde det brugte histamin.  Det sker bl.a. via enzymerne HNMT (histamin N-methyltransferase) i centralnervesystemet og vævet, og DAO (diaminoxidase) i fordøjelseskanalen. 

Men det kan der være faktorer som blokerer for.  Histaminintolerance opstår når vi enten producerer for meget histamin eller ikke nedbryder det hurtigt nok.

  • Under graviditet, producerer moderkagen en stor mængde af enzymet DAO, og det er derfor fødevareoverfølsomheder ofte forbedres under graviditet.
  • Omvendt hæmmer stresshormoner DAO-aktiviteten.

Der er mange årsager til for høj histaminproduktion

  • Fødevareoverfølsomheder - hvor der er et højt indtag af fødevarer der er rige på "histaminliberatorer" og "vasoaktive aminer".  Det kan fx. være fødevarer såsom rødvin, fermenterede fødevarer, lagret kød og ost. 
  • Dysbiotisk tarmflora - nogle tarmbakterier producerer histamin og nogle nedbryder DAO. 
  • Høje østrogenniveauer eller dårlig østrogenmetabolisme - fordi østrogen stimulerer mastcellernes frigivelse af histamin. 

 Ligesom der er også mange årsager til nedsat nedbrydelse af histamin

  • SIBO (Small Intestinal Bacterial Overgrowth) - en overvækst af bakterier i tyndtarmen, som hæmmer DAO
  • Mangel på B6. B6 er en essentiel cofaktor i produktionen af DAO
  • Genetiske variationer, der påvirker produktionen af enzymerne HNMT og DAO
  • Høje østrogenniveauer eller dårlig østrogenmetabolisme. Østrogen nedregulerer også DAO, udover at øge frigivelsen af histamin.
  • Mangel på progesteron. Progesteron opregulerer enzymet DAO. I den tidlige luteale fase (lige efter ægløsning) når progesteronniveauerne er høje, er DAO niveauerne højere. 
  • P-piller ...fordi de blokerer for ægløsning - og dermed hæmmer dannelsen af progesteron. 

Ovenstående er så vigtigt for at forstå, hvorfor vi skal tale om cyklus hvis du har allergi, ligesom stresshormoner og kønshormoner spiller en stor rolle for korrekt behandling af allergiske symptomer. En viden mine Komplementære Hormonterapeuter virkelig er blevet undervist i, da der er mange behandlere der ikke ved dette. 

Helt kort kan man opsummere det sådan her:

  • Østrogen stimulerer immunforsvarets mastceller til at lave og frigive histamin - og hæmmer samtidig de enzymer, som er med til at nedbryde histamin.
  • Og histamin stimulerer produktionen af mere østrogen.

... det er altså en ond cirkel.

Og så har jeg ikke engang nævnt noget om stresshormoner, progesteron og p-piller mm i opsummeringen.

Lige lidt mere om østrogen ...

Der sker en stigning i østrogen: 

  • frem mod ægløsning 
  • når du udsættes for xenoøstrogener 
  • hvis du tager P-piller
  • i årene op til menopausen
  • når du er stresset 

.. og østrogenniveauerne er ofte højere hos kvinder med endometriose og lavt stofskifte, og hos kvinder, som har lave progesteronniveauer. 

Når jeg fortæller det her, så sker det ofte at dem  jeg taler med får sådan et "Wow, det giver SÅ meget mening for mig" øjeblik. Måske du også får det sådan. Var der pludselig en brik af et større puslespil som faldt på plads?

Men hvad kan du så gøre? 

Det gode ved at forstå de underliggende årsager til dine symptomer er at du kan gøre noget ved rodårsagen og dermed opleve en kæmpe forbedring.

Så her får de lige  nogle tips til at få vendt spiralen om og mindske allergisymptomerne, udover at du altså også har fokus på din cyklus:

  • Vælg en kost, som er fri for histamintriggere, som fx. alkohol, gluten, kasein, rødvin, champagne, lagrede oste og kød, bone broth, fermenterede fødevarer (kombucha, surkål mm) og chokolade ... sorry. 
  • Hav fokus på at få skabt en afbalanceret tarmflora.
  • Brug ekstra B6, gerne i dets aktive form (5-P-5, pyridoxal 5’-phosphate), som opregulerer DAO og samtidig bidrager til korrekt nedbrydning af østrogen.
  • Arbejd på at få boostet dine progesteronniveauer, ved at se på faktorer, som kan hæmme ægløsningen og/eller lutealfasedefekt.
  • Quercetin (som bla findes i løg og æbler) stabiliserer dine mastceller, så de ikke frigiver for meget histamin.
  • Overvej alternativer til P-piller (Præventionsguiden, som indgår i HormonKuren kan fx være en stor hjælp her, se nedenfor).  
  • Sænk stressniveauerne. Akut stress ser ud til at kunne øge serum-østradiol. Og så hæmmer høje kortisolniveauer jo nedbrydningen af histamin, så det virker længere tid i vævet

TIP: Du finder hjælp til dette på HormonKuren som gør det så nemt og overskueligt for dig som muligt. 

HormonKuren indeholder bl.a. kostguides, kosttilkudsråd, opskrifter, massageteknikker, cyklusyoga programmer mm. Du kan bestille laborieanalyser i vores laboratorium og mit team og jeg står klar til at vejlede på forløbet. 

Allerede når du tilmelder dig, får du adgang til et tyv-startsmodul, sådan at du så småt kan komme i gang med det samme. 

De færreste kvinder ved, at rigtigt mange symptomer  kan der gøres noget ved, ganske naturligt. De symptomer du oplever, er din krops måde at fortælle dig, at der er noget i vejen og du skal vide at dine cyklushormoner er din krops biologiske korrespondance.

Men rigtig mange kvinder ved ikke, hvordan de kan handle på symptomerne og forstår  ikke de signaler kroppen giver - mit ønske er derfor at du med denne viden har fået redskaber til at bliver klogere på dine allergi-symptomer og dermed skabe mere velvære i din krop - præcis som du fortjener.

Du kan læse meget mere om lige her  HormonKuren

 

Hvis du ønsker at tjekke dine hormon niveauer kan du gøre det med nedenstående test



 


HormonTest feature

HORMONELLE UDFORDRINGER?

Har du symptomer, som kan indikere en eller flere hormonelle ubalancer?

TAG TESTEN HER >>

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!