Hjernen i maven


Forskere er nået frem til at der er en sammenhæng mellem din hjerne og bakterierne i din tarm.

Hvordan det?” tænker du måske?

Mælkesyrebakterier (probiotika) påvirker stressrelaterede receptorer i hjernen, samt stresshormonniveauet i blodet på en gunstig måde – i hvert fald hos mus!

Hvad har forskerne lært af mus om sammenhængen mellem din hjerne og mave/tarm?

I et forsøg med mus, der fik probiotika, fandt forskerne en højere ekspression af en undergruppe af GABA-receptorer, som normalt er nedsat ved depression. Musene havde altså mere af et stof, som normalt er lavt ved depression - med andre ord: de så ud til at være mindre deprimerede!

Forskerne fandt samtidig en lavere ekspression af en anden undergruppe, som normalt er øget ved angst og stresstilstande. Igen en glædelig nyhed - mindre tegn på angst og stresstilstande hos de mus, som fik probiotika.

De mus, der fik probiotika, havde også lavere blodkoncentration af kortisol.

Det lyder jo ikke dårligt!

Til sidst vurderede forskerne associationen mellem tarmen og hjernen i et andet eksperiment. Det gjorde de ved kirurgisk at overskære en nervebane (vagotomi), der forbinder de to organer.

De fandt, at vagotomien forhindrede påvirkningen af probiotika på både adfærd og aktivitet på GABA-receptorerne. Det viser, ifølge forskerne, at nervus vagus kan være en vigtig forbindelse mellem hjernen og bakterierne i tarmen.

MAVEHJERNEN

Forskning i, hvordan bakterierne påvirker vores tarmceller involverer bl.a. vores hjerne via den såkaldte mave-hjerne akse. Denne akse er meget vigtig for balancen i vores krop og reguleres af nerve-, hormon- og immunsystem på én gang.

Ved igen at se på en gruppe sterile mus, hvor kun halvdelen blev podet med tarmbakterier fra andre mus, har et lille studie fra Japan vist en meget væsentlig forskel i hjernen på de to grupper.

Især var det interessant, at de eks-sterile mus havde et meget højere niveau af aminosyren tyrosin i forhold til den sterile gruppe.

Aminosyren tyrosin omdannes til neurotransmitteren dopamin, men de eks-sterile mus havde meget lavere mængder af netop dopamin. Resultatet viser, at omdannelsen fra aminosyre til neurotransmitter let kan påvirkes af vores tarmflora.

Sammenligningen af de to grupper mus viste også mange andre spændende resultater. Fælles for dem var dog, at stoffer, som kun dannes i hjernen, blev meget påvirkede af podningen af bakterier hos de eks-sterile mus, modsat kontrolgruppen.

DET KAN DU SELV GØRE:

Plej dit tarmsystem med den rette næring.

Nogle mennesker trives med masser af fibre, andre ikke. Nogle kan fint tolerere frugt - andre får mavekneb og luft i maven. Nogle har brug for antibiotika - andre har faktisk overvækst af bakterier i tarmsystemet.

Og bakterierne her påvirker altså dannelsen af neurotransmittere. Det kan faktisk måles i en simpel test.

Én af de super effektive metoder til at nære dit tarmsystem og booste indholdet af de gode bakterier er:

SURKÅL !!!

Fermenterede grøntsager er propfyldte med enzymer og probiotika. De er meget lette at fordøje fordi fermenteringen nærmest for-fordøjer grøntsagerne.

Fermenteringen øger også indholdet af tilgængelige næringsstoffer. Surkål kan man let selv lave, men jeg nyder nu at at købe færdiglavet surkål i min lokale helsekost. Jeg bruger det gerne i salater- det smager helt fantastisk.

Prøv f.eks. denne surkålssalat

Opskrift på Surkålssalat fra HormonKuren

DET SKAL DU BRUGE

  • 1 kg spidskål, rødkål el. anden kål
  • 1-2 tsk salt
  • 1 tsk enebær
  • 1 tsk peberkorn
  • 1 spsk Brottunk (eller anden mælkesyre)

Udstyr: henkogningsglas eller sylteglas. Til et stort glas

SÅDAN GØR DU

Start med at skolde henkogningsglasset, så det er helt rent.

Skyl kålen og skær den i strimler. Læg skiftevis kål og lidt salt og krydderier og brottunk i krukken. Pres kålen med knyttet hånd, til den begynder at afgive godt med saft. Fortsæt med at lægge skiftevis kål, salt og krydderier i krukken.

Pres kålen undervejs, til den har afgivet godt med saft. Fyld ca. 4/5 af glasset op med kål, og pres kålen grundigt, så saften står over den under presningen. Tilsæt evt. en smule vand.

Stil glasset i stuetemperatur (18-20 grader) i 10-12 dage. Derefter skal kålen eftermodne et køligtsted (0-grader) i 6-8 uger. (fx i køleskabet). Herefter skal surkålen opbevares i køleskabet for at hindre yderligere fermentering.

Du kan også købe surkål færdiglavet i velassorterede supermarkeder og helsekostbutikker.

Brug den som topping i salater eller det sure tilbehør til maden. Også helt fantastisk topping på en hot dog!

Ønsker du også at få styr på tarmsystemet og balance i hormoner, krop og sind?

På HormonKuren lærer du endnu flere metoder til at pleje dit tarmsystem. Vi har bl.a. dedikeret et helt modul til at omhandle fordøjelsen.

HormonKuren er et 14 ugers online forløb til at få dine hormoner i balance gennem kost, træning og hormonyoga, de rette tilskud og ikke mindst stressreduktion.


Du kan læse meget mere om HormonKuren her HER

Hvis du gerne vil teste dine hormoner kan du gøre det i min HormonTest herunder:



 


HormonTest feature

HORMONELLE UDFORDRINGER?

Har du symptomer, som kan indikere en eller flere hormonelle ubalancer?

TAG TESTEN HER >>

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!