Hormonhelende Bliss Balls

944E4DA3-C56C-414F-AD10-F5C5635CDC73

Disse Bliss Balls kugler er du nødt til at prøve! De er sprængfyldte med protein og masser af næring, som dine hormoner vil elske dig for. Kuglerne  hedder Bliss Balls fordi de udover at give næring til dine hormoner, også  indeholder fødevarer, som er ren lykke-alkymi for din hjerne.

Du kan læse mere om græskarkerneproteinpulver og raw kakao under opskriften.

Til ca 10 kugler

DET SKAL DU BRUGE

  • 3 spsk græskarkerne-protein - start med 3 spsk og juster med mere græskarprotein hvis kuglerne skal være fastere
  • 1 spsk chiaprotein/kværnede chiafrø (kværnes i blender eller kaffemølle)
  • 1 spsk mandelsmør
  • 1 spsk smør eller kokosfløde
  • 1 dl raw kakaopulver
  • Smag til med 1-2 spsk honning, birkesød, yaconsirup eller stevia
  • 1 spsk maca
  • 1/4 - 1/2 dl koldt vand
  • Lidt ekstra kakaopulver til at vende kuglerne i.


Alle ingredienser røres sammen.

Tilsæt vand indtil massen binder. Smag om du kan lide sødmen og smagen af kakao, hvis ikke juster smagen inden du triller kuglerne.

Når ingredienserne udgør en fast masse formes den til små kugler, der trilles i det ekstra kakaopulver.

Lav en stor portion og opbevar dem i køleskabet eller i fryseren.


Rå græskarproteinpulver har et stort proteinindhold på 63% og indeholder store mængder omega 6, zink, svovl og magnesium. Græskarkernepulver er særligt godt ved tristhed, depression, PMS og dårlig søvn fordi det er en rig kilde til aminosyren tryptofan. Tryptofan er startmolekyle i biosyntesen af serotonin (en neurotransmitter, der er essentiel for at vi kan føle os lykkelige og tilfredse), som omdannes til melatonin (et neurohormon, som dannes når vi sover. En god melatonin produktion er essentiel for at hele kroppens hormonsystem virker korrekt).

Kakaos latinske navn er Theobroma cacao, som betyder Gudernes føde. Jeg kalder det nu “gudindernes føde”  Kakao har et utrolig højt indhold af mineraler, ligesom kakao scorer toppoint inden for antioxidantværdier. Rå kakao indeholder desuden rige mængder af et plantekemikalie som er kendt for at give en følelse af lykke og opstemthed, og som øger koncentrationen. Endelig indeholder kakao store mængder af magnesium, og derfor kan det kan bruges som et muskelafslappende middel. Men spis ikke kakao inden sengetid, for godt nok slapper musklerne af, men kakao er meget opkvikkende. Meget tyder også på at kakao regulerer forhøjede kortisolniveauer.


Opskriften er fra minOnline KvindeCirkel, hvor du (blandt meget andet) finder +200 Hormonhelende opskrifter og kostplaner.



 


HormonTest feature

HORMONELLE UDFORDRINGER?

Har du symptomer, som kan indikere en eller flere hormonelle ubalancer?

TAG TESTEN HER >>

1 kommentar

Meike Justesen
 

Er græskarkerneprotein det samme som kværnede græskarkerner?

Læs mere
Læs mindre