Plantehormoner - sundt eller falsk?

Du har måske hørt om phytoøstrogener og debatten om dem – er de gode eller er de dårlige?
Men vidste du, at der også findes mange slags plantehormoner?

Phytoøstrogener er stoffer, der findes planter, og som er i stand til at efterligne østrogenernes virkning, fordi deres strukturer er bemærkelsesværdigt lig de menneskelige østrogeners.

Phytoøstrogener har eksisteret i menneskers kost i tusinder af år og er på ingen måde et nyt fænomen.

Phytoøstrogener er ikke så stærke som de østrogener, kroppen skaber. I kroppen findes to lignende typer af østrogenreceptorer (ER-alfa og ER-beta) som østrogen kan koble sig til. Humant østrogen binder till både ER-alfa og -beta, mens fytoøstrogener binder sig hovedsageligt til ER-beta. 

Ved et normalt indtag af soja binder sojafytoøstrogenerne sig for det meste til ER-beta, hvilket giver en dominerende antiøstrogen effekt. Det er kun ved ekstremt højt sojaindtag, at der opnås en østrogen effekt. 

Der er mange plantehormoner, som vi ved virker som østrogener i kroppen. De klassificeres i grupper - flavoner, flavononer, flavololer, chalconer, lignaner og isoflavoner. 

Den almindeligste type af phytoøstrogener er flavoner, lignaner og isoflavoner, med de sidste som de stærkeste. Lignaner og flavoner findes i de fleste kornsorter, frugter og grønsager. Men isoflavoner findes kun i bælgplanter som kløver, soja, linser, kikærter og bønner. 

De fleste kvinder i de vestlige lande vil have moderate mængder af lignaner og flavoner i blodet, men meget lave mængder isoflavoner. Når et fytoøstrogen binder sig til østrogenreceptoren hindres kroppens eget østrogen i at binde sig til receptoren og dermed bliver østrogenets skadelige effekt formentlig svækket. 

Phytoøstrogener har en østrogenlignende aktivitet, som er flere hundrede gange svagere end endogene østrogener (dem kroppen selv danner). Ved at binde sig til kroppens østrogenreceptorer, kan phytoøstrogener øge funktionelle niveauer af østrogen når de endogene østrogenniveauer er for lave, så som under menopausen. Omvendt, kan den samme mekanisme reducere generelt for høje niveauer ved østrogendominans.

Phytoøstrogener har en anden østrogen-modulerende mekanisme. De hæmmer enzymet aromatase, som er det enzym, der konverterer testosteron til østrogen. Samtidig kan phytoøstrogener øge sexhormonbindende globulin – SHBG. De kan også påvirke østrogenmetabolismen væk fra dannelsen af potentielt skadelige nedbrydningsprodukter (metabolitten 16-a-OH) til dem som er mere godartede (2-OH).

Studier har vist at phytoøstrogener kan hjælpe med at reducere symptomer ved PMS så vel som ved hedeture og osteoporose i menopausen. Dog har forsøg ikke vist denne effekt konsekvent. Det kan delvis skyldes at phytoøstrogenernes effekt afhænger af, hvordan de metaboliseres af den gastro-intestinale mikroflora. De er derfor vigtigt at adressere ubalancer i mikrofloraen i tarmsystemet for at få større gavn af phytoøstrogenrige fødevarer.

Phytoøstrogener blev interessante for videnskaben, da man opdagede at kvinder i bestemte kulturer, så som i Japan, hvor man spiser en kost rig på phytoøstrogener fra soja, bønner og linser, havde færre menopausale symptomer end kvinder fra vestlig kultur. Der var også færre tilfælde af brystcancer, kardiovaskulære sygdomme og osteoporose.

Phytoøstrogener bruges til at få kroppen til at tro, at der er mere østrogen tilgængelig i kroppen efter menopausen og til at hæmme østrogenpåvirkningen hos kvinder i den fertile alder.

Det lyder måske selvmodsigende, at man både kan fremme og hæmme østrogenpåvirkningen med det samme middel. Men i den fertile alder udsættes vi for relativt store mængder østrogen, og her kan phytoøstrogenerne bruges til at blokere østrogenreceptoren og eftersom phytoøstrogenerne er meget mildere end vores egne = mindre østrogenpåvirkning.

Efter menopausen er vores egne østrogenniveauer meget lavere og derfor vil phytoøstrogen-påvirkningen få kroppen til at tro, at der er mere østrogen tilgængeligt.

Derfor er phytoøstrogener relevante for kvinder i alle aldre, særligt ved:
-PMS
-Cyklus-relaterede humørsvingninger med tendes til depression
-Endometriose
-Nedsat østrogenmetabolisme
-Hedestigninger
-Osteoporose/osteopeni
-Sarte slimhinder og andre overgangsaldergener
-Dog anbefaler jeg ikke soja og kosttilskud med phytoøstrogener, hvis du har eller har haft østrogenfølsom cancer.
-Der er mange plantehormoner, som vi ved virker som østrogener i kroppen.

De klassificeres i grupper:
* Flavoner
* Flavononer
* Flavonoler
* Chalconer
* Lignaner
* Isoflavoner

Den almindeligste type af phytoøstrogener er flavoner, lignaner og isoflavoner, med de sidste som de stærkeste.
Lignaner og flavoner findes i de fleste kornsorter, frugter og grønsager.
De fleste kvinder i de vestlige lande vil have moderate mængder af lignaner og flavoner i blodet, men meget lave mængder isoflavoner. Når et fytoøstrogen binder sig til østrogenreceptoren hindres kroppens eget østrogen i at binde sig til receptoren og dermed bliver østrogenets kræftfremskyndende effekt formentlig svækket.
Nogle studier viser, at østrogenniveauerne i blodet er højere hos kød-spisere end hos vegetarer. Kød indeholder nemlig både østrogen af samme type, som vi har i kroppen, og fytoøstrogener fra det foder, som dyrene har spist.
Et sojaindtag inden puberteten beskytter sandsynligvis mod brystkræft senere i livet. Det er konstateret i asiatiske lande, hvor indtagelsen af soja er høj i alle aldersgrupper.

1. ISOFLAVONER & COUMESTANER (coumestrol, daidzein, genestin, glycitein m.fl.)
Isoflavoner og coumestaner har svage pro- og anti-østrogene effekter. De findes særligt i sojabønner og soja-produkter. Isoflavoner findes kun i bælgplanter som:
* Kløver
* Soja
* Linser
* Kikærter
* Bønner
Coumestrol er et phytoøstrogen, som påvirker østrogenreceptorerne. I hjernen har coumestrol bade østrogen- og antiøstrogen effekt. Indhold af coumestrol er særligt højt i rødkløver.
Genistein og daidzein har sandsynligvis også en beskyttende effekt i kroppen, fx i tarmen hvor de fungerer som antioxidanter. Daidzein og genistein fra soja er de mest potente fytoøstrogener, men det totale indtag af fytoøstrogener fra andre vegetabilske fødevarer er meget højere.

2. LIGNANER (Lariciresinol, matairesinol, pinoresinol, secoisolariiresinol)
Lignaner er antioxidanter og phytoøstrogener, som man er ved at undersøge for kræfthæmmende egenskaber. Knust hørfrø er en af de rigeste kilder til plantelignaner. Lignaner findes også i de mest fiberrige planter, f.eks.:
Kornsorter som:
* Hvede
* Byg
* Havre
Grøntsager som:
* bønner
* linser
* sojabønner
* hvidløg
* asparges
* broccoli
* lakrids
* gulerødder

3. FYTOSTEROLER
Mange planter indeholder kolesterollignende forbindelser, fytosteroler, som menes at kunne sænke mængden af kolesterol i blodet ved at reducere optagelsen af kolesterol fra tarmen.
Savpalme (Serenoa repens) er særligt rig på fytosteroler.
Flere studier viser at visse planteseroler muligvis beskytter mod de mest almindelige cancerformer i den vestlige verden, såsom colon-, bryst- og prostatacancer. Muligvis fordi plantesterolerne har en effekt på membranstrukturen, signaltransduktion, der regulerer tumorvækst og på apoptose og immunfunktion.
Savpalme er samtidig en potent 5-alfa reduktase-hæmmer, som hæmmer omdannelsen af testosteron til den 3-50 gange så potente dihydrotestosteron, og bruges derfor også i behandlingen af PCO.

4. BETA-SITOSTEROL
Beta-sitosterol kan nedsætte hastigheden af celledeling. Beta-sitosteroler bruges særligt i behandlingen af forstørret prostata, i kraft af sin egenskab som 5-alfa reduktase-hæmmer,. Græskarkerner indeholder bl.a. beta-sitosterol.
Disse fødevarer indeholder ligeledes pæne mængder af beta-sitosterol:
* Avocado
* Nigella-frø
* Jordnøddesmør
* Rødderne på brændenælder
* Cashewnødder
* Mandler
* Ærter
* Brune bønner

5. SAPONINER
Saponinerne ligner kroppens steroide hormoner, og derfor udviser de østrogenlignende effekt i kroppen. Saponiner har mange egenskaber lige fra kolesterolnedsættende, inflammationshæmmende og immunstimulerende.
Der findes faktisk 2 typer saponiner:
* De triterpene saponiner, som efterligner binyrebarkhormonet ACTH.
* De steroide saponiner, som synes at kunne imitere en mindre aktiv form af østrogen, nemlig østradiol.
Saponinerne virker på nervesystem, knogler og kredsløb. Kvinder, der har haft/har brystcancer løber ikke nogen risiko ved saponiner.
Saponiner findes mest i rødder fra visse planter:
* Chamaelirium luteum
* Cimicifuga racemosa
* Dioscorea villosa
* Panax ginseng

Det interessante er, at de forskellige former for bælgfrugter indeholder forskellige ratio af isoflavoner. Soja indeholder både genistein og

daidzein. Kikærter og linser indeholder alle 4. Enhver af de 4 forskellige isoflavoner vil have en forskellig effekt hvilket gør, at variationen af kilderne er essentiel.

I forskellige kulturer omkring i verden, har bælgfrugter været en stor bestanddel af kosten i flere århundreder. Eksempler herunder er tofu i Asien, hummus (lavet på kikærter) i Mellemøsten og dhal (lavet på linser) i Indien.

Hele familier – kvinder, mænd og børn – er vokset op med phytoøstrogenrige fødevarer. Ærter og grønne bønner er typer af bælgfrugter som traditionelt spises i vestlig kultur. Der spises slet ikke nær den samme mængde. Indtaget af isoflavoner i Østen er omkring 45 mg om dagen sammenlignet med 2 mg i Vesten.

Ordet phytoøstrogen kan være lidt forvirrende. Hvordan kan det at få ”ekstra østrogen” være godt og hvordan kan disse fødevarer sænke risikoen for brystcancer hos kvinder, når overskydende østrogen kan stimulere brystcancer?

Der findes både alfa receptorer i brystvæv, ovarier samt livmoderen og beta receptorer i hjernen, knogler, blodkar og blæren også i brystvæv, ovarier samt livmoderen. Bryst, ovarier og livmoderen har både alfa og beta receptorer.

Humane østrogener kobler sig til både alfa- og beta receptorer, hvilket (lidt forsimplet) kan øge risikoen for østrogendrevne sygdomme, såsom bryst-, ovarie-, og livmoderkræft, når de stimulerer cellerne i disse områder.

Isoflavoner, som findes i kikærter, linser og soja virker på en helt anden måde.

De blokerer alfa-receptorer i bryster, ovarier og livmoder, men stimulerer betareceptorerne i hjernen og knoglerne. I hvilket som helst stadie i menopausen kan isoflavoner hjælpe med at beskytte mod bryst-, ovarie-, og livmodercancer og samtidig holde hjernen og knoglerne sunde.

Isoflavoner kan endda hjælpe med at blokere eksogene østrogener kaldet xenoøstrogener og kan forhindre sig i at de binder sig på receptoren på cellen. Phytoøstrogener virker på nøjagtig samme måde som nyere medicin udviklet til menopausale kvinder kaldet SERMS (selektive østrogen receptor modulatorer), som selektiv stimulerer receptoren hvor man gerne vil have det, så som hjernen og knoglerne, men ikke på receptorer hvor det vil være risikofyldt, så som i brystvæv.

Hvordan bruger du plantehormoner i madlavningen?

På HormonKuren har vi et stort opskriftskompendium særligt sammensat med plantehormoner til forskellige hormonelle ubalancer.

HORMONELLE UDFORDRINGER?

Har du symptomer, som kan indikere en eller flere hormonelle ubalancer?

TAG TESTEN HER >>