Hver måned forærer din krop dig uvurderlig information om dit helbred - og når du lærer at tolke kroppens tegn, kan du skabe en målrettet behandling. 

Derfor har vi samlet alt det du skal vide om magien i din egen kvindelige biokemi, og hvordan du vender din cyklus fra en månedlig forbandelse til din helt unikke super power.

Nu skal vi i gang med at lede efter spor, vi kan bruge til at tolke din cyklus. Og menstruationen giver dig hver måned utroligt megen information om dit helbred og hormonbalance, som vi kan bruge.

Først skal vi se på, hvordan en optimal og sund menstruation ser ud. Bagefter gennemgår jeg alle de tegn, som du skal bruge til at tolke din egen cyklus.

DEN SUNDE MENSTRUATION

En gennemsnitlig kvinde omkring 450 menstruationscyklusser, fra hun er 13 til hun er 51 år.

Så teoretisk set, er kvindekroppen klar til at skabe nyt liv 450 gange i løbet af et liv. Er det ikke fantastisk?Men for kvinder med kraftige blødninger, menstruationssmerter, migræner, træthed, humørsvingninger, opkastninger og besvimelse er det måske ikke så fantastisk, at gentager sig 450 gange. Alt det ubehag, en kvinde oplever cyklisk, er imidlertid ikke noget, hun behøver at finde sig i.

Jeg bliver ofte spurgt, hvad en ”normal” menstruation er. Der er intet endegyldigt svar på det spørgsmål, da vi alle er forskellige.

Men en cyklus med moderat, smertefri blødning i 2 til 7 dage, betragtes som optimal.

Det overfor beskrevne er den ideelle og smertefrie menstruation, men bestemt ikke alle kvinder har menstruationer, der fungerer så gnidningsløst. Og det kan man gøre noget ved.

Tjek din cyklus

For at vurdere om din cyklus er sund, skal du bruge en række information: 

Den første blødningsdag

Længden på din cyklus (man tæller fra første dag man bløder til første dag, man næste gang bløder).

Antal dage med blødning          

Mængden af blod

Blodets farve

Smerter

Menstruations regelmæssighed (opstår den hver måned?)

Øvrige symptomer som for eksempel hovedpine, brystspændninger, pletblødning, humørsvinginger.

Det der er vigtigt at vide, er: 

• hvor længe du menstruerer,
• længden på hele din cyklus,
• hvorvidt du har smerter og
• hvordan menstruationens farve og konsistens er.

Den viden kan du bruge til at finde ud af, hvordan du bedst kan bruge urter og andre naturlige terapier til at få en sund menstruationscyklus i balance.

Hvis din cyklus er sund, og det gule legeme har udviklet sig korrekt, har du nok progesteron i kroppen til, at livmoderslimhinden er stabil og ikke for tyk, og blødningen vil så være passende. Den frigives hver 21. til 35. dag og der er ikke pletblødninger eller smerte op til menstruationen.

Mængden:
Man bløder gennemsnitligt omkring 50 ml (3 spsk) i løbet af en menstruation.

Over 80 ml betegnes som kraftig menstruation og under 25 ml som sparsom menstruation.

En almindelig tampon eller bind kan indeholde 5 ml – så man bruger gennemsnitligt 10 bind eller tamponer på en menstruation (hvis de fyldes helt).

Hvor længe bør man bløde?

Det er normalt at bløde i 2 til 7 dage. Husk, at din cyklus starter på den første rigtige blødningsdag, og slutter når næste blødning starter.  Pletblødning tæller ikke med.

Hvordan skal menstruationen se ud?

Konsistens: Det skal være mest flydende uden større klumper. Når menstruationen begynder, udskiller kroppen nemlig et antikoagulans, der opløser slimhinden. Men har du kraftige blødninger, kan der opstå klumper, fordi antikoagulanset ikke har tid til at virke tilstrækkeligt. Det kan også blot være, at blodet har nået at størkne let i skeden, inden det kommer ud. Der er mange måder at behandle kraftige blødninger på, og det kommer vi til senere.

Farve: 

Menstruationsblod kan have mange farver. Lige fra sort over brun, dybt rød, lys rød, orange og grå - men betyder det noget? Ja det gør det, og her kan du læse hvad du med fordel kan se efter, fordi farven kan give dig vigtige fingerpeg om hvordan det står til med din krop og din cyklus.

Mørkerødt, brunt eller sort: Når blodet er mørkerødt, brunt eller sort er det blod der har reageret med ilt - blodet oxiderer, ligesom hormonelle ændringer og andre sundhedsmæssige forhold kan påvirke farven og teksturen på menstruationsblod.

Når livmoderslimhinden afstødes sker det lidt af gangen. I starten går det langsomt, derefter går det hurtigere når du er i midten af din menstruation. I slutningen går det igen langsomt - og det er i de perioder hvor udstødelsen af slimhinden går langsomt at slimhinden udsættes for ilt i længere tid, hvorfor blodet er mørkt i start og slut af menstruationen.

Mørkere blod og kraftigere blødning er også tegn på høje niveauer af østrogen,  som ikke afbalanceres af progesteron, hvilket giver en tykkere livmoderslimhinde. Hormonal prævention kan også påvirke tykkelsen af livmoderslimhinden, hvilket igen kan betyde mørkt eller brunt menstruationsblod.

Rødt blod:På anden eller tredje dag af din menstruation bliver blodet typisk klart rødt. Det betyder at det er frisk blod, det løber hurtigere og kan ikke nå at blive mørkt før det kommer ud. 

Lyserødt blod: Lave østrogenniveauer, kan give sparsom blødning og mere lyserødt blød. Hvis du bruger hormonel prævention kan det sænke østrogenniveauet i kroppen, hvilket kan medføre en lyserød nuance i dit menstruationsblod. Meget udflåd, der blandes med blodet, kan også gøre menstruationen mere lyserød.  Andre grunde til lyserødt menstruationsblod kan være:

• Betydeligt vægttab
• Rygning
• Undervægt
• For lavt kalorieindtag, undervægt eller normal vægt med meget lav fedtprocent
• Store mængder af soja og planteøstrogener
• Anæmi (lav blodprocent, jernmangel)

Lilla blod: Nogle gange kan blodet være dybt lilla, hvilket kan være en indikator for høje østrogenniveauer eller nedsat østrogenmetabolisme. Se mere om det i afsnittet “Dine CyklusHormoner: Østrogen”

Hvis du udover lilla blod bemærker store klumper i blodet, skarpe stikkende smerter, kraftige krampe og kraftige menstruationer, kan du kontakte din læge da det kan være tegn på endometriose, fibromer eller anæmi.

Orange blod: Når dit menstruationsblod er orange men normalt i konsistens og lugt er alt fint. Men hvis blodet er orange og klistret, eller hvis du har feber og smerter, kan det være en infektion eller en kønssygdom, og du skal kontakte din læge.

Gråt eller gulligt blod: Hvis du har grålig eller lyserød vandigt udflåd, skal du tale med din læge, da dette kan være tegn på en infektion. Gult over i gråt udflåd kan ofte indikere en infektion som fx bakteriel vaginose eller parasitten trichomoniasis. Hvis gult udflåd følges af vaginal kløe, ubehag, ildelugtende udflåd eller smertefuld vandladning er det godt få en læge eller en gynækolog til at se på det.

Farven på blodet kan ændre sig i både farve og tekstur fra måned til måned og i løbet af menstruationen, det er helt normalt og betyder ikke noget alvorligt. Hormonelle ændringer og din kost, livsstil, alder og miljø spiller også ind på variationen i blodet som kan variere fra lys rød til mørkebrun, hvilket især hænger sammen med ændringer i blodets flow. Men vær opmærksom på flowet og ændringer i cykluslængde, smerte eller blødninger der ikke har et mønster, da disse kan indikere at der er underliggende forhold der skal ses på af en læge. Infektioner, graviditet og i sjældne tilfælde livmoderhalskræft kan også give ændringer i menstruationsblodets farve - det giver derfor rigtig god mening af holde øje med både farve og tekstur på dit menstruationsblod.

Den ’sunde’ cykluslængde

De fleste kvinder her en cyklus på mellem 21 og 35 dage.

Enkelte ligger uden for dette spektrum, men så længe man tyder et mønster, en regelmæssighed, en sund krop og en follikulærfase på mellem 12 - 14 dage, ægløsning og en lutealfase på ca 14-16 dage, er der ingen grund til at være bekymret.

Hvis du ikke har ægløsning vil det påvirke dine hormonniveauer, og en hormonel ubalance vil påvirke og måske hæmme udskillelsen af de hormoner, der stimulerer ægløsningen – sagt med andre ord:

Det er dine hormonniveauer og din ægløsning, der skaber regelmæssigheden af din cyklus

TEST: Er din menstruation normal?

Du kan bruge din menstruationscyklus til at vurdere om du har hormonelle ubalancer, samt hvilken ubalance der er tale om

Bruge dine indsamlede informationer om din cyklus, til at blive klogere på, hvilke hormonelle ubalancer du evt. har: 

Den korte cyklus

Hvis du har en kort cyklus kan det i nogle tilfælde være skyld i fertilitetsproblemer.

Dette sker på grund af for kort follikulær- eller lutealfase, eller på grund af manglende ægløsning.

Grundene hertil kan ligeledes have rod i flere forskellige ting.

For nogen, kan det skyldes mangel på næringsstoffer, for lav kropsvægt eller anæmi (lav blodprocent).

Er du over 35 år, oplever du måske at din cyklus bliver kortere.

Det gør den fordi, du ikke har ægløsning hver måned.

Til gengæld kan det være, du oplever kraftigere PMS (fordi du har lave progesteronniveauer) og pletblødning (fordi din livmoderslimhinde er mere ustabil og fortykket).

En af de bedste urter ved problemer i lutealfasen er Vitex agnus castus.

En undersøgelse viste, at Vitex hjalp 83 % af de kvinder, der oplevede problemer i lutealfasen. (OBS: Må ikke tages hvis du har PCOS) 

På HormonKuren kan du få hjælp til at rette op på de hormonelle eller næringsmæssige rodårsager til din korte cyklus.

Du tilmelder dig HER. 

Den lange cyklus

En længere cyklus kan være en indikation på hormonel ubalance og/eller manglende ægløsning.

Progesteron produceres primært efter ægløsning, og hjælper normalt med at stoppe blødningen.

Hvis østrogenniveauet er højt eller progesteronniveauet lavt, kan blødningen fortsætte længere end normalt.

Til afbalancering af en længere cyklus, kan nogle naturlige terapier være til hjælp.

Her kan du igen bruge Vitex sammen med en kombination af de korrekte tilskud eller supplementer i din kost. (OBS: Vitex må ikke tages hvis du har PCO/PCOS)

På HormonKuren kan du få hjælp til at rette op på rodårsagerne til din lange cyklus gennem kost, livsstilsændringer og evt. tilskud.

Se meget mere om det her.

Kraftig menstruation

Man ved, at kraftig menstruation er forårsaget af prostaglandin-ubalancer og/eller for høje østrogenniveauer (østrogendominans) - ofte kombineret med for lavt progesteron.

Ved ernæringsmæssige ubalancer kan fx. jernmangel være en medvirkende faktor ved kraftig menstruation.

Denne ubalance kan afhjælpes, hvis du:

- Hjælper leveren med at nedbryde østrogen og hæmme dannelsen af dårlige østrogenmetabolitter

- Justerer din kost ud fra dine hormonniveauers behov

- Benytter naturmedicin og urter, der vil hjælpe til regulering af hormonbalance og prostaglandinsyntese (inflammationsprocesserne)

- Indtager den rette mængde C-vitamintilskud.

C-vitamin har vist sig at hjælpe med til at reducere stærke blødninger, da det styrker kapillærerne.

En undersøgelse viste en succesrate på 87%, ved at reducere blødninger med C-vitamin og kan øge progesteronproduktionen i lutealfasen.

- Kombinerer urtetilskud, der dels hjælper med at sænke blodgennemstrømningen samt næringsstoffer som vitamin A , C og K.

På HormonKuren kan du få hjælp til at rette op på rodårsagerne til din kraftige menstruation og blive guidet til en kost og livsstil som understøtter din krop og hjælper den tilbage i balance.

Se mere om det her

Blødning mellem menstruationerne

Blødning midt i din cyklus kan skyldes mange forskellige ting.

Nogle af årsagerne kan være:

- Forstyrrelse i hormonbalancen og feedback-loopet

- Udeblivende ægløsning

- Endometriose

- Ovariecyster

På HormonKuren kan teamet af Komplementære Hormonterapeuter hjælpe dig med at spore ind på rodårsagen så du kan hjælpe din krop tilbage i balance.

Smertefuld menstruation

Alt for mange kvinder tror, at de bare må finde sig i at se sig nødsaget til at tage smertestillende medicin under deres menstruation, eller helt sygemelde sig fra arbejde.

Jeg har endda haft klienter, som besvimede af smerte under deres menstruation, mens andre fik alvorlige migræneanfald og kastede op i dagevis.

Smerter op til menstruation er ofte et tegn på kronisk inflammation og forhøjede østrogenniveauer i forhold til progesteronniveauerne.

Det store fald i østrogenniveauerne kickstarter en inflammationstilstand i kroppen, som kroppen gerne skulle have ressourcerne til at afgrænse. 

Har kroppen ikke den kapacitet, kan man heldigvis selv hjælpe den godt på vej med bl.a. kost og tilskud, som sikre at kroppen har de næringsstoffer den skal bruge til at afgrænse inflamationstilstanden. 

Du kan læse mere om smertefuld menstruation her

Du kan også få hjælp til at slippe af med de smertefulde menstruationer på HormonKuren. 

Du tilmelder dig HER.

Humørsvingninger og PMS

Jeg oplever også rigtigt mange, som tror at humørsvingninger og PMS er noget ”man bare må leve med” – men det er det altså ikke nødvendigvis.

Hjernen ser ud til at blive påvirket af store udsving i kønshormonniveauerne, blandt andet fordi østrogen er med til at stabilisere niveauet af lykkehormonet serotonin i hjernen.

Samtidig har progesteron en essentiel effekt som neurotransmitter, da dets nedbrydningsprodukt allopregnenolon har en beroligende effekt på hjernen - lidt som en slags valium for hormonerne.

Balance mellem østrogen og progesteron er altså et must.

Samtidig er det mig en udsøgt glæde at fortælle dig, at chokolade faktisk kan stabilisere niveauerne af lykkehormon i hjernen ;)

Døjer du med humørsvingninger og PMS, er der rigtig god hjælp at hente på HormonKuren.

HORMONELLE UDFORDRINGER?

Har du symptomer, som kan indikere en eller flere hormonelle ubalancer?

TAG TESTEN HER >>