Proteinrige raw chokolademuffins med chokoladecreme og hindbærcreme
Denne dessert, fra min og gynækolog Stine Fürsts bog Hormonel Harmoni, er simpelthen perfekt til lidt ekstra nydelse
Og går utrolig godt sammen med fx. en god kop te (eller urtelatte) på en regnvåd og grå mandag.
Her får du proteinrige chokolademuffins, som smager så syndigt, at man slet ikke aner, de er sunde.
(Word to the wise: I denne sammenhæng betyder “sund”, at de er rige på mikronæringsstofferstoffer, phytonæringsstoffer og specifikke aminosyrer... Men de er ikke som sådan kalorielette)
Opskriften her giver 10 minimuffins.
Nogle ting skal have stået på køl, inden du kan gå i gang - så jeg anbefaler, at du læser hele opskriften igennem, inden du kaster dig over den.
Muffins
- 5 bløde medjooldadler
- evt. 2 spsk chiaprotein eller chiafrø
- 5 spsk raw kakaopulver
- 2 spsk kokosolie
- 1 tsk vaniljepulver
- 1 knsp salt
Saml alle ingredienser, og ælt dejen godt og grundigt sammen. Form dine muffins i minimuffinsforme.
Chokoladecreme
- 1 dåse fuldfed kokosmælk
- 3 spsk raw kakaopulver
- 4 spsk kokospalmesukker
Stil dåsen med kokosmælk koldt inden brug, så den skiller. Når du åbner den, bør kokosmælken være delt i en tyk, cremet del og en flydende, klar væske. Skrab forsigtigt den tykke kokoscreme ud af dåsen.
Pisk den godt sammen med kakaopulver og kokospalmesukker.
Hæld chokoladecremen i en sprøjtepose med tylle, og lad den stå koldt i cirka 30 minutter. Dekorer dine cupcakes med cremen.
Hindbærcreme
- 1 dåse fuldfed kokosmælk
- 3 spsk mosede hindbær
- 4 spsk kokospalmesukker eller BirkeSød
- 1 tsk rødbedekrystaller
Stil dåsen med kokosmælk koldt inden brug. Når du åbner den, bør kokosmælken være delt i en tyk, cremet del og en flydende, klar væske. Skrab forsigtigt den tykke kokoscreme ud af dåsen.
Pisk cremen godt sammen med hindbær, kokospalmesukker eller BirkeSød og rødbedekrystaller.
Hæld hindbærcremen i en sprøjtepose med tylle, og lad den stå koldt i cirka 30 minutter. Dekorer dine cupcakes med cremen.
HORMONELLE UDFORDRINGER?
Har du symptomer, som kan indikere en eller flere hormonelle ubalancer?
Kategorier
- Opskrifter (41)
- Cyklus (20)
- DHEA (3)
- Fertilitet og infertilitet (6)
- Hormonel Harmoni (19)
- Hormonel Hud (1)
- HormonKuren (36)
- Immunforsvar (4)
- Insulin (4)
- Klientberetninger - Cases (1)
- Komplementær Hormonterapi (15)
- Kortisol (8)
- Menopause (7)
- Migræne (5)
- PMS (6)
- Progesteron (5)
- Prævention (3)
- Stofskifte (6)
- Stress (9)
- Testosteron (1)
- Østrogen (7)
- Nydelse (1)
- Phytonæringstoffer (3)
- Urtelatter (1)
- PCO (2)
- Endometriose (2)
- Næringsstoffer (1)
0 kommentarer
Skriv en kommentar
Log ind eller tilmeld dig som bruger for at skrive en kommentar