MenstruationsMave - sådan påvirker din cyklus din fordøjede

IMG_0048

Din menstruationscyklus handler primært om reproduktion, men de hormonelle fluktuationer påvirker ALT i hele din krop og kan også påvirke din fordøjelse.

Mange kvinder oplever fordøjelsessymptomer som diarré, forstoppelse eller oppustethed før eller under menstruationen, som ofte er forbundet med svingninger i hormoner som prostaglandiner, progesteron og østrogen. Her får du et dybere indblik i, hvordan de forskellige faser af menstruationscyklussen påvirker din fordøjelse.

Dit tarmsystem i hver fase af menstruationscyklussen

Menstruationsfasen

I denne fase udstøder livmoderen sin slimhinde, hvilket resulterer i blødning. Mange kvinder oplever oppustethed på grund af øget væskeretention. Prostaglandiner produceres i højere grad under menstruationen og stimulerer livmoderens glatte muskler til at trække sig sammen for at udskille slimhinden. Disse prostaglandiner påvirker også de glatte muskler i tarmen, hvilket kan resultere i langsommere fordøjelse, diarré og kramper. Her handler det derfor om både at regulere og afgrænse udskillelsen af prostaglandiner og lette fordøjelsen og styrke mikroflora.

Follikilærfasen

Denne fase er relativt stabil for tarmfunktionen. Dog kan nogle kvinder opleve ændringer i afføring eller appetit, når de nærmer sig ægløsning, på grund af hormonelle udsving. Let mavekramper kan opstå omkring ægløsning som følge af, at den modne ægcyste brister. Disse symptomer er dog ofte milde og kortvarige.

Lutealfasen

Efter ægløsning stiger progesteronniveauet. Progesteron kan hæmme tarmens bevægelser (peristaltikken) og forårsage oppustethed og forstoppelse. Stigningen i progesteron kan også påvirke sammensætningen af din bakterieflora, uden vi helt forstå præcis hvordan (endnu).

Sådan kan du håndtere oppustethed i hver fase af cyklussen

Menstruationsfasen

  • Hold dig hydreret for at reducere oppustethed.
  • Reducer saltindtag for at minimere væskeretention.

Follikelfasen

  • Spis små måltider ofte og undgå fødevarer, der udløser oppustethed.
  • Hold dig hydreret og begræns natriumindtaget.

Lutealfasen

  • Begræns koffein og alkohol, som kan forværre oppustethed.
  • Spis antiinflammatoriske fødevarer som bær, avokado og fed fisk.
  • Øg fiberindtaget for at undgå forstoppelse.
  • Undgå gasproducerende fødevarer som bønner, kål og sodavand.
  • Dyrk let motion som yoga eller gåture. (På CyklusKuren får du yogavideoprogram til bla menstruationsfasen)
  • Lav underlivsmassage og smør maven med den antiinflammatoriske PMS salve (På CyklusKuren får du tilsendt PMS salve og du får video-tutorial til underlivsmassage)
  • Drik urtete, som kamille eller pebermynte, for at berolige fordøjelsen. På CyklusKuren får du bla masser af forskellige urteinfusioner til en lang række tilstande)

Menstruationsmave Q&A

"Hvorfor har jeg diarré under min menstruation?"

Prostaglandiner slapper af de glatte muskler i livmoderen og tarmen, hvilket kan føre til diarré.

"Hvorfor bliver min IBS værre under menstruation?"

Kvinder med IBS rapporterer ofte forværrede symptomer, især i menstruationsfasen, på grund af hormonelle udsving. En af årsagerne til IBS (altså, "irritabel tarm") er påvirkning af serotoninreceptorerne i tarmsystemet, som kan hhv hæmme eller øge peristaltikken og derfor give f.eks. diarre (IBS-D) eller forstoppelse (IBS-C). De cykliske fald og stigninger i østrogen påvirker serotoninniveauerne og dermed hvor kraftigt serotoninreceptorerne i tarmen påvirkes.

"Hvordan undgår jeg forstoppelse før menstruation?"

Øg fiberindtaget, hold dig hydreret, og undgå fede fødevarer og brug af afføringsmidler. Sørg for en tarmflora i balance og en cyklus i balance.

Probiotika

Probiotika kan være nyttige på alle stadier af menstruationscyklussen. Probiotika er gavnlige bakterier, der understøtter fordøjelsen ved at nedbryde mad og producere næringsstoffer som kortkædede fedtsyrer. Du kan finde probiotika i fødevarer som yoghurt, kimchi, og kombucha eller tage dem som kosttilskud for at styrke tarmfloraen. Jeg anbefaler dog ikke at du blot tager all-round probiotika men får hjælp til at udvælge hvilke strains der kan være gavnlige i din situation og evn får foretaget en grundig laboratorieanalyse af tarmsystemets funktion og mikroflora (det kan alle komplementere hormonterapeuter lave)

Track din fordøjelse

Sørg for at tracke symptomer som oppustethed, diarré eller forstoppelse gennem din cyklus. Dette kan hjælpe dig med at identificere mønstre og sammenhænge mellem din menstruationscyklus og din fordøjelse. Brug f.eks. min CyklusDagbog

Vil du lære mere om, hvordan du kan forstå og kortlægge din menstruationscyklus for at opnå hormonel balance?

Deltag i den virtuelle bogreception, for Cyklusdagbogen, søndag d. 23 marts kl. 13-15, hvor Caroline Fibæk holder et eksklusivt oplæg om kvindens cyklus og kroppens signaler. Efter oplægget vil der være en Q&A-session med Caroline og gynækolog Stine Fürst, medforfatter til bogen Cyklus - guide til kvindekroppens sprog

Tilmeld dig gratis her

Få fingrene i en eksklusive Cykluspakke

I forbindelse bogreceptionen for Cyklusdagbogen kan du lige nu købe eksklusive cykluspakker som indeholder alt du skal bruge til at komme godt i gang med at kortlægge din cyklus. 

Cykluspakke


448 kr. inkl. moms + fragt

Cykluspakken består af:
  • CyklusDagbog (værdi 299,95)
  • CyklusTermometer (værdi 149)
  • Cyklusbogmærke til din dagbog
  • CyklusMeditation (GRATIS BONUS)
  • HormoneCare (vareprøve)fra LaRoar LifeScience (GRATIS BONUS)
  • Urtete

Køb din cykluspakke her

Cykluspakke Deluxe


697 kr. inkl. moms + fragt

Cykluspakke deluxe består af:
  • CyklusDagbog (værdi 299,95)
  • Cyklus - Guide til kvindekroppens sprog (Værdi 249,95)
  • CyklusTermometer (værdi 149)
  • Cyklusbogmærke til din dagbog
  • CyklusMeditation (GRATIS BONUS)
  • HormoneCare (vareprøve) fra LaRoar LifeScience (GRATIS BONUS)
  • Urtete

Køb din cykluspakke deluxe her

Kilder:

Pati, Girish K et al. “Irritable Bowel Syndrome and the Menstrual Cycle.” Cureus vol. 13,1 e12692. 14 Jan. 2021, doi:10.7759/cureus.12692

.Judkins, T.C., Dennis-Wall, J.C., Sims, S.M. et al. “Stool frequency and form and gastrointestinal symptoms differ by day of the menstrual cycle in healthy adult women taking oral contraceptives: a prospective observational study.” BMC Women’s Health 20, 136 (2020).

Wald A, Van Thiel DH, Hoechstetter L, et al. “Gastrointestinal transit: the effect of the menstrual cycle.” Gastroenterology. Jun;80(6):1497-500.

Mulak A, Taché Y, Larauche M. Sex hormones in the modulation of irritable bowel syndrome. World J Gastroenterol. 2014 Mar 14;20(10):2433-48. doi: 10.3748/wjg.v20.i10.2433. PMID: 24627581; PMCID: PMC3949254.

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!