Østrogen er ikke altså ikke én ting. I stedet er østrogen en generisk betegnelse, der kan referere til:

• Østradiol fra æggestokkene.
• Østron 
• Østriol
• Østrogenmetabolitter fra tarmbakterier.
• Ethinylestradiol fra p-piller.
• Xenoøstrogener fra hormonforstyrrende kemikalier (EDC'er).
• Phytoøstrogener fra planter. Phytoøstrogener virker så svagt på østrogenreceptorerne, at de generelt har en gavnlig antiøstrogen effekt. Læs mere om phytoøstrogener her

ØSTRON:

Findes i fedtvæv og produceres stadig efter overgangsalderen. Det reducerer blandt andet risikoen for knogleskørhed.

ØSTRADIOL:

Er det stærkeste østrogen. Det har mange funktioner, og det er det hormon, der giver de karakteristiske kvindelige former. Det er også med til at opbygge knogler, øge insulinsensitiviteten og nedsætte LDL-kolesterolet, der er bedre kendt som ”det dårlige kolesterol”. Der er en sammenhæng mellem høje østradiolniveauer og risikoen for brystkræft.

ØSTRIOL:

Fungerer ligesom østradiol, blot svagere, og nogle mener, at det ligefrem kan have en beskyttende virkning imod brystkræft, fordi det sætter sig på østrogenreceptoren og blokerer for mere potente østrogener. Østriol bruges blandt andet som lokalt tilskud i skeden for at afhjælpe tørre slimhinder.

Østrogen påvirker dine menstruationer, bryster, vækst af fibromer og kan give præmenstruelle humørsymptomer. Det kan også undertrykke skjoldbruskkirtlens funktion og øge risikoen for brystkræft - alt efter hvordan du nedbryder det.

Og der er også forskellige faktorer der påvirker østrogenreceptorerne, fx om du mangler jod.

Østrogen påvirker også og påvirkes af dine niveauer af histamin, hvilket kan give dig mere allergi, nældefeber, migræne og meget mere.

Og typisk så forværres alle de her symptomer i perimenopausen.

Omvendt vil manglen på østrogen  i menopausen give mere inflammation og øge risici for hjertekar-problemer og demens sygdomme som alzheimers.

Så lad os se meget mere på det.

“Højt Østrogen” (hej Perimenopause;)

Perimenopausen, som ofte starter i midten til slutningen af 30’erne, er karakteriseret ved store udsving i østrogenniveauet, som kan være højere end tidligere og svinge drastisk måned for måned.

Årsager til høj østrogen inkluderer:

• alder
• overvægt
• genetik
• insulinresistens
• nedsat østrogenmetabolisme
• Xenoøstrogener, der hæmmer leverens funktion (Russell et al., 2018; Baker, 2018).

Symptomerne på højt østrogen kan både stamme fra:

• reelt høje østrogenniveauer,
• fra øget østrogensensitivitet i været,
• nedsat østrogenmetabolisme og hvis progesteron er lavt (men østrogen normalt).

“Højt østrogenniveau”, specielt i perimenopausen, kan føre til symptomer som kraftige menstruationer, brystspænding, væskeophobning og humørsvingninger (Prior, 2017).

Den mest almindelige og helt naturlige årsag til et lavt østrogenniveau er menopause

Menopausen defineres som: 12 på hinanden følgende måneder uden menstruation, og den indfinder sig gennemsnitligt ved de 52 år.

Lave niveauer af østrogen kan påvirke både vores appetit, vægt, søvn, humør og sexlyst og meget mere

Man ved ikke helt, hvad der ligger bag hedeture i overgangsalderen, men man regner med, at det hænger sammen med pludselige fald og stigninger i hormonniveauerne, lavt østrogen og højt FSH (follikelstimulerende hormon). Hedestigninger forværres af stress.

Læs mere om hedestigninger her

Er du i overgangsalderen, og kan du se tilbage på flere år med symptomer på højt østrogen, så vil dine gener i overgangsalderen og menopausen højst sandsynligt være til at tage og føle på.

Hedeture, humørsvingninger, vægtøgning og tørre slimhinder er blandt de hyppigste symptomer.

I menopausen stiger dine FSH niveauer, hvilket påvirker din lever, øger kolesterol og Insulinresistens. 

Under perimenopause og menopause oplever mange kvinder en ændring i fedtfordelingen. Fedtet skifter ofte fra at være lagret primært på hofter og lår (pæreform) til at blive mere centreret omkring maven (en æbleform). Dette skyldes specielt faldet i østrogen, som har en beskyttende effekt mod abdominal (og visceral) fedtoplagring

Under menopause er der en tendens til øget hypertrofi, specielt i visceralt fedt. Det fører til større fedtceller, som kan blive dysfunktionelle og udløse inflammatoriske processer (som øger insulinresistens og kronisk inflammation)

Hyperplasi forekommer også, men i mindre grad sammenlignet med hypertrofi i denne alder. I perioder med høj energitilførsel kan der dog stadig være dannelse af nye fedtceller, som hjælper med at sprede fedtoplagring.

Fordi: Østrogen Beskytter Mod Visceralt Fedt

• Østrogen spiller nemlig en væsentlig rolle i reguleringen af fedtfordeling, især ved at beskytte mod akkumulering af visceralt fedt. Denne beskyttelse forsvinder så efter overgangsalderen, hvilket fører til øget mavefedt og de tilhørende metaboliske risici.
• Østrogen har nemlig antiinflammatoriske egenskaber, der hjælper med at regulere fedtcellers funktion og forhindre kronisk inflammation, som kan føre til insulinresistens
• Østrogen modulerer fedtfordelingen ved at fremme subkutan fedtoplagring over visceralt fedt. Dette sker via østrogenreceptorer (ERα og ERβ) i fedtvæv, som påvirker fedtcellemetabolisme og genekspression
• Østrogen forbedrer insulinsensitiviteten ved at øge glukoseoptagelsen i perifere væv som muskler og subkutant fedt og ved at hæmme glukoseproduktionen i leveren

FSH (follikelstimulerende hormon) stiger under perimenopause og menopause, hvilket også påvirker fedtfordelingen og metabolisk sundhed.

Efterhånden som østrogenniveauerne falder, stiger FSH-niveauerne. Studier har vist, at højere FSH-niveauer kan være forbundet med øget abdominal fedtakkumulation, hvilket øger risikoen for metaboliske sygdomme som insulinresistens 

Faldende østrogenniveauer og stigende FSH-niveauer kan føre til ændringer i hypothalamus' kontrol over energiomsætning og fedtfordeling, hvilket resulterer i øget visceralt fedt og nedsat insulinfølsomhed 

Med andre ord: Når østrogenniveauerne falder efter overgangsalderen, mister kroppen en vigtig regulator af fedtfordeling og insulinsensitivitet. Denne ændring kombineret med stigende FSH-niveauer bidrager til en øget risiko for insulinresistens og de deraf følgende metaboliske sygdomme som type 2-diabetes.

Østrogen hjælper altså med at forhindre ophobning af visceralt fedt ved at regulere inflammatoriske processer og forbedre fedtfordeling. Når østrogenniveauerne falder under overgangsalderen, er der en tendens til øget ophobning af visceralt fedt, hvilket øger risikoen for metaboliske sygdomme som type 2-diabetes og hjertesygdomme. Phytoøstrogener kan potentielt efterligne nogle af disse beskyttende effekter. Phytoøstrogener er naturlige plantebaserede forbindelser, der har en struktur, der ligner den af østrogen, og de kan binde sig til østrogenreceptorer i kroppen. Men de binder sig selektivt og primært til beta-østrogen receptoren, hvilket giver den gavnlige effekt af østrogen uden at påvirke alfa-receptoren, som primært er skyldig i de (sjældne) negative effekter af østrogenterapi.

Og man har faktisk forsket i det - i forhold til insulinresistens, fedtdistribution og inflammation har phytoøstrogener samme effekt som østrogenterapi!

IKKE GAMMEL NOK TIL MENOPAUSE?

Er du i den fertile alder og oplever lavt østrogen kan der være tale om hypothalamisk amenore ofte udløst af stress, vægttab eller intens træning, hvor æggestokkene naturligt reducerer østrogenproduktionen (Gordon et al., 2017). Hypothalamisk amenore kan resultere i symptomer som humørsvingninger, knogleskørhed og muskeltab.

Læs mere om hypothalamisk amenoré her

Overforbrug af phytoøstrogener kan også give symptomer på lavt østrogen, fx sparsom menstruation

Under overgangsalderen falder østrogenniveauet, hvilket kan føre til hedeture, nattesved og vaginal tørhed. På dette tidspunkt produceres østrogen primært intracellulært i væv i små mængder. Fytoøstrogener fra kosten, såsom sojabønner og hørfrø, kan have en mild østrogeneffekt, der kan hjælpe med at lindre nogle af disse symptomer (Adlercreutz, 2018).

Menopause og Hormonterapi (HRT)

Hormonterapi (HRT) bruges ofte til at lindre menopausale symptomer og beskytte mod langtidseffekter som knogleskørhed og hjertekarsygdomme. En kontrovers opstod omkring HRT efter WHI-studiet (Women’s Health Initiative) fra 2002, der rapporterede en øget risiko for brystkræft. Senere analyser har dog påvist, at WHI-studiet havde metodologiske fejl, især fordi en stor del af kvinderne i undersøgelsen var rygere og overvægtige, hvilket i forvejen øger risici for blodpropper og brystkræft (markant!). Og fordi man ikke skelnede til hvornår kvinderne startede på HRT. Vi ved i dag, at HRT skal påbegyndes indenfor 5 år efter sidste menstruation. Starter man senere end det, øges risici for blodpropper. I WHI studiet skelnede man ikke mellem kvinder der startede før menopause, eller længe efter (mere end et årti efter) menopausens indtræden. 

Nyere forskning viser, at bioidentisk HRT med østradiol og naturlig progesteron øger risici for brystkræft meget lidt, men derimod beskytter mod knogletab, hjertekarsygdomme og muligvis kognitiv forfald (Hodis et al., 2016). For kvinder uden kontraindikationer kan HRT være en effektiv behandlingsmulighed, der forbedrer livskvaliteten under og efter overgangsalderen.

Referencer:

1.Baker, M. E. (2018). “Estrogen metabolism in women and men: What should we consider in hormone replacement therapy?” Journal of Clinical Endocrinology & Metabolism, 103(5), 1804-1811.

2.Prior, J. C. (2017). “Perimenopause: The overlooked, confusing, and sometimes dangerous ‘second puberty’ of reproductive aging.” Endocrine Reviews, 38(4), 384-392.

3.Russell, J. K., Jones, A., & Welch, A. A. (2018). “Alcohol intake and endogenous estrogens in premenopausal and postmenopausal women.” Cancer Causes & Control, 29(9), 907-917.

4.Schweitzer, I., Tuckwell, V., & Maguire, K. P. (2019). “Histamine intolerance in relation to reproductive hormones: Case reports and implications for gynecology.” Hormones and Behavior, 115, 104563.

5.Gordon, J. L., Girdler, S. S., & Meltzer-Brody, S. (2017). “Hormone levels and depressive symptoms across the menstrual cycle in women with and without premenstrual dysphoric disorder.” Journal of Women’s Health, 26(9), 898-906.

6.Adlercreutz, H. (2018). “Phytoestrogens and breast cancer.” Journal of Steroid Biochemistry and Molecular Biology, 174, 285-290.

7.Manson, J. E., Chlebowski, R. T., Stefanick, M. L., et al. (2013). “Menopausal hormone therapy and long-term all-cause and cause-specific mortality: The Women’s Health Initiative randomized trials.” JAMA, 310(13), 1353-1368.

8.Hodis, H. N., & Mack, W. J. (2016). “Effects of hormone therapy on subclinical atherosclerosis in postmenopausal women.” New England Journal of Medicine, 374(13), 1221-1231.

Spændende studier om phytoøstrogener, menopause og vægt: 

Changes in Weight and Fat Distribution, Sexual Side Effects of Menopause | The North American Menopause Society, NAMS] https://www.menopause.org/for-women/sexual-health-menopause-online/changes-at-midlife/changes-in-weight-and-fat-distribution)

Effects of Dietary Phytoestrogens on Hormones: https://www.mdpi.com/2072-6643/12/8/2456)

The Metabolic Benefits of Phytoestrogens: https://www.intechopen.com/chapters/73884)

Biomedicines Estrogens in Adipose Tissue Physiology and Obesity-Related Dysfunction: https://www.mdpi.com/2227-9059/11/3/690).

Menopause, Metabolism, and Visceral Fat Accumulation - July 2016 - menoPAUSE Blog - Gynecology - Department of Obstetrics & Gynecology - University of Rochester Medical Center:  https://www.urmc.rochester.edu/ob-gyn/ur-medicine-menopause-and-womens-health/menopause-blog/july-2016/menopause-metabolism-and-visceral-fat-accumulation.aspx

 The New England Journal of Medicine : https://www.nejm.org/doi/full/10.1056/NEJMoa1907525)