Det er virkeligt noget, der bliver fokuseret meget på i badeferietiden: deller.

Og aaaalle os, der føler vi "bare lige skal tabe 5 kg mere" SÅ bliver vi tilfredse med vores krop i en bikini.

Men hvis du også har haft det sådan denne sommer, så vil jeg gerne lige slå et lille slag for, at deller faktisk er sunde. Eller kan være.

Vi hører så meget om kropsaccept, men hvad nu hvis vi faktisk ikke bare accepterede vores kroppe, men også lærte at lidt deller faktisk kan være sundt.

Alt fedt er nemlig ikke lige fedt (høhø!)

Vi har forskellige typer kropsfedt og deres biokemi er vidt forskellige.

Hvidt fedtvæv (WAT - White Adipose Tissue)

Hvidt fedtvæv er den mest almindelige type fedt i kroppen og findes under huden (subkutant fedt) og omkring de indre organer (visceralt fedt). Men hvidt fedt fungerer forskelligt alt efter om det er visceralt eller subkutant:

Visceralt fedt [Vi-sæ-ralt]

Visceralt fedt er det fedt, der omgiver de indre organer i bughulen. Visceralt fedt er metabolisk aktivt og spiller en rolle i at beskytte organerne og regulere metaboliske processer. MEN. Er der for meget visceralt fedt, kan det blive en stor belastning for vores sundhed. Visceralt fedt er nemlig ikke bare fedt, men et endokrinologisk organ. Det danner nemlig hormonlignende substanser og de bidrager til insulinresistens og andre metaboliske sygdomme. Når visceralt fedt bliver hypertrofieret og inflammeret, kan det sende forvrængede signaler, der driver metabolisk dysfunktion. Dvs at det kan påvirke hele kroppens evne til at optage og udnytte energi korrekt. (jeg kommer til at skrive meget mere om metabolisk dysfunktion). Visceralt fedt kan ikke nødvendigvis ses. Man kan sagtens have et alm BMI og for meget visceralt fedt - det der kaldes tyndfedme. Det viscerale fedt har desuden kortisolreceptorer, faktisk 4 gange flere kortisolreceptorer, end andet fedtvæv og man mener at vi under længerevarende stress akkumulerer mere visceralt fedtvæv (smart nok af kroppen, den tror nærmest al længerevarende stress handler om hungersnød, så i et evolutionært perspektiv giver det god mening. Bare træls i den moderne vestlige verden, hvor længerevarende stress sjældent hænger sammen med at vi ikke får nok kalorier, tvært i mod. Men det viscerale fedt er oftest ikke noget du kan se i en bikini (medmindre du har "ølvom").

Subkutant fedt

Subkutant fedt er det fedt, der ligger lige under huden. Det findes over hele kroppen og er generelt mindre skadeligt end visceralt fedt. Faktisk kan subkutant fedt, især omkring hofter og lår, have antiinflammatoriske egenskaber og beskytte mod visceralt fedt. Problemer opstår, når subkutant fedt bliver inflammeret og stopper med at reagere normalt på hormonelle signaler. Dette kan føre til metabolisk infleksibilitet, hvor kroppen ikke kan frigive fedt til energi effektivt (mere om det i et andet nyhedsbrev). MEN læste du lige det? SUBKUTANT FEDT KAN BESKYTTE DIG MOD SKADERNE FRA DET VISCERALE FEDT! 

Halleluja! Og så endda særligt på hofte og lår! Der hvor vi kvinder typisk gerne vil tabe os. Og så er det i virkeligheden antiinflammatorisk fedt! 

Brunt fedt

Brunt fedt er en type fedt, der er kendt for sin evne til at producere varme ved at forbrænde kalorier. Brunt fedt er mest almindeligt hos spædbørn, men findes også i små mængder hos voksne. Det indeholder mange mitokondrier, som giver det dets brune farve. Brunt fedt spiller en lille rolle i at regulere kroppens energiomsætning og kan er vigtig for vores metaboliske sundhed. Vi har dog ikke særligt meget brunt fedt og det er hos de fleste ikke særligt aktivt (der er nogle vilde påstande på nettet om at kulde kan øge aktiviteten i det brune fedt så man forbrænder en masse energi, men det er for det meste vildt overdrevet)

Men altså - det subkutane fedt, som er det vi ser på i spejlet og kalder for deller, det er altså slet ikke farligt! ikke nødvendigvis, i hvert fald. Der var selvfølgelig den der aber dabei om at det kunne blive inflammeret, så lad os lige se på hvad det er:

Ny fedtcelleproduktion vs. hypertrofi af eksisterende fedtceller

Fedtceller, også kendt som adipocytter, spiller en central rolle i kroppens energilagring og metaboliske funktioner. Der er to hovedmåder, hvorpå kroppen kan øge mængden af fedt:

• ved at skabe nye fedtceller (hyperplasi) eller
• ved at få eksisterende fedtceller til at vokse (hypertrofi).

De to processer har forskellige konsekvenser for kroppens sundhed.

Hyperplasi: dannelse af nye fedtceller

Hyperplasi betyder dannelsen af nye (fedt)celler. Når kroppen skaber flere små fedtceller, fordeles fedtdepoterne mere jævnt, og hver celle forbliver relativt lille. Det er generelt en sundere måde at opbevare fedt på, fordi det mindsker risikoen for inflammation og metaboliske sygdomme. Små fedtceller fungerer bedre og er mere effektive til at opbevare og frigive energi uden at forårsage negative hormonelle eller inflammatoriske reaktioner. Det er altså den slags små nye fedtceller vi helst skal have i det subkutane fedt.

Hypertrofi: Vækst af eksisterende fedtceller

Hypertrofi betyder at eksisterende fedtceller vækster. Altså, at de enkelte fedtceller bliver større. Når fedtceller vokser for meget, kan de blive dysfunktionelle. Store, hypertrofierede fedtceller kan begynde at udsende inflammatoriske signaler og cytokiner, som kan føre til kronisk inflammation og insulinresistens. Dette kan øge risikoen for udvikling af type 2-diabetes, hjertesygdomme og andre metaboliske lidelser. Men altså, vi snakker årevis. Det kan tage over et årti før insulinresistens udvikler sig til diabetes type 2. Men altså, bottom line, så vil vi ikke have hypertrofierede fedtceller.

Med andre ord

Hyperplasi vs. hypertrofi af fedtceller:

Insulinresistens: Store fedtceller (hypertrofi) er mere tilbøjelige til at blive insulinresistente, hvilket kan forstyrre kroppens evne til at regulere blodsukkeret og føre til type 2-diabetes.

Inflammation: Hypertrofierede fedtceller frigiver flere proinflammatoriske cytokiner, hvilket kan bidrage til kroniske inflammatoriske tilstande.

Energilagring: Mindre fedtceller (hyperplasi) er mere effektive til at lagre og frigive fedt på en kontrolleret måde, hvilket understøtter en sund energibalance og metabolisme.

Faktorer, der påvirker hyperplasi og hypertrofi

Flere faktorer kan påvirke, om din krop så vælger at danne flere nye små fedtceller (yay) eller værste de gamle fedtceller, så de bliver for store (nay) når der skal lagres fedtdepoter:

Genetik: En vis del arvelighed kan påvirke tendensen til at udvikle flere fedtceller eller forstørre eksisterende celler. Det betyder ikke at der ikke er noget at gøre selv. Som vi siger i Functional Medicine: "Genes load the gun, environment pulls the trigger". Med andre ord, du kan godt være genetisk disponeret, men så betyder det blot at måden du behandler kroppen på er endnu vigtigere.

Kost:  Ernæring spiller en stor rolle, hvor visse diæter kan fremme en sund fordeling af fedtdepoter.

Hormoner: Hormoner som insulin og kortisol kan påvirke fedtcellevækst og -dannelse. Stresshormoner øger hypertrofi (altså at fedtcellerne bliver inflammerede og store)

Fysisk aktivitet: Regelmæssig motion kan generelt hjælpe med at regulere fedtlagring og fremme en sund fordeling af fedtdepoterne. Muskelopbyggende styrketræning med vægte (det man kalder "resistenstræning") hvor fokus er på at opbygge flere muskelceller, er utroligt effektivt. Både fordi det kan frigive antiinflammatoriske stoffer (bl.a. myokiner - "muskelhormoner") og fordi muskelceller indeholder flest mitokondrier. Mitokondrierne er kronppens forbrændingsmotorer, og de forbrænder den energi, som vi lagrer i fedtdepoterne.

OG SÅ - en KÆMPE faktor for mange af jer der læser med her:

PERIMENOPAUSE OG MENOPAUSE

Under perimenopause og menopause oplever mange kvinder en ændring i fedtfordelingen. Fedtet skifter ofte fra at være lagret primært på hofter og lår (pæreform) til at blive mere centreret omkring maven (en æbleform). Dette skyldes specielt faldet i østrogen, som har en beskyttende effekt mod abdominal (og visceral) fedtoplagring

Under menopause er der en tendens til øget hypertrofi, specielt i visceralt fedt. Det fører til større fedtceller, som kan blive dysfunktionelle og udløse inflammatoriske processer (som øger insulinresistens og kronisk inflammation)

Hyperplasi forekommer også, men i mindre grad sammenlignet med hypertrofi i denne alder. I perioder med høj energitilførsel kan der dog stadig være dannelse af nye fedtceller, som hjælper med at sprede fedtoplagring.

Fordi: Østrogen Beskytter Mod Visceralt Fedt

• Østrogen spiller nemlig en væsentlig rolle i reguleringen af fedtfordeling, især ved at beskytte mod akkumulering af visceralt fedt. Denne beskyttelse forsvinder så efter overgangsalderen, hvilket fører til øget mavefedt og de tilhørende metaboliske risici.
• Østrogen har nemlig antiinflammatoriske egenskaber, der hjælper med at regulere fedtcellers funktion og forhindre kronisk inflammation, som kan føre til insulinresistens
• Østrogen modulerer fedtfordelingen ved at fremme subkutan fedtoplagring over visceralt fedt. Dette sker via østrogenreceptorer (ERα og ERβ) i fedtvæv, som påvirker fedtcellemetabolisme og genekspression
• Østrogen forbedrer insulinsensitiviteten ved at øge glukoseoptagelsen i perifere væv som muskler og subkutant fedt og ved at hæmme glukoseproduktionen i leveren

FSH (follikelstimulerende hormon) stiger under perimenopause og menopause, hvilket også påvirker fedtfordelingen og metabolisk sundhed.

Efterhånden som østrogenniveauerne falder, stiger FSH-niveauerne. Studier har vist, at højere FSH-niveauer kan være forbundet med øget abdominal fedtakkumulation, hvilket øger risikoen for metaboliske sygdomme som insulinresistens 

Faldende østrogenniveauer og stigende FSH-niveauer kan føre til ændringer i hypothalamus' kontrol over energiomsætning og fedtfordeling, hvilket resulterer i øget visceralt fedt og nedsat insulinfølsomhed 

Med andre ord: Når østrogenniveauerne falder efter overgangsalderen, mister kroppen en vigtig regulator af fedtfordeling og insulinsensitivitet. Denne ændring kombineret med stigende FSH-niveauer bidrager til en øget risiko for insulinresistens og de deraf følgende metaboliske sygdomme som type 2-diabetes.

Østrogen hjælper altså med at forhindre ophobning af visceralt fedt ved at regulere inflammatoriske processer og forbedre fedtfordeling. Når østrogenniveauerne falder under overgangsalderen, er der en tendens til øget ophobning af visceralt fedt, hvilket øger risikoen for metaboliske sygdomme som type 2-diabetes og hjertesygdomme. Phytoøstrogener kan potentielt efterligne nogle af disse beskyttende effekter. Phytoøstrogener er naturlige plantebaserede forbindelser, der har en struktur, der ligner den af østrogen, og de kan binde sig til østrogenreceptorer i kroppen. Men de binder sig selektivt og primært til beta-østrogen receptoren, hvilket giver den gavnlige effekt af østrogen uden at påvirke alfa-receptoren, som primært er skyldig i de (sjældne) negative effekter af østrogenterapi.

Og man har faktisk forsket i det - i forhold til insulinresistens, fedtdistribution og inflammation har phytoøstrogener samme effekt som østrogenterapi!

På HormonKuren har vi udviklet kostguides (og læssevis af opskrifter) der adresserer præcis de her ændringer i hormoner og fedtfordeling og størrelse.

Og det handler IKKE om "blodsukkerstabilisering", slankekure eller andet du har prøvet utallige gange

Vi tilfører funktionelle fødevarer, som man ved påvirker signalvejene i kroppen, så vi lagrer mindre fedt, får en mere fleksibel forbrænding og kroppens sørger for SUNDERE fedtdepoter.

Det gør vi med nervesystemsafbalancering, funktionelle fødevarer og muskeltræning, der øger muskelhormonerne.

Phytoøstrogener påvirker f.eks. din insulinsensitivtet og fedtlagning ligesom østrogen kan gøre.

Vi har sammensat en kost der fremmer væksten af en tarmflora, der mindsker fedtdeponering.

Og du skal ikke undgå en hel masse. Faktisk skal du have MERE næring.

Så kom med på HormonKuren.

Referencer:

Walker BR, Andrew R. *Tissue production of cortisol by 11beta-hydroxysteroid dehydrogenase type 1 and metabolic disease*. Ann N Y Acad Sci. 2006;1083:165–84. 

Masuzaki H et al. *A transgenic model of visceral obesity and the metabolic syndrome*. Science. 2001;294(5549):2166–70. 

Desbriere R et al. *11beta-hydroxysteroid dehydrogenase type 1 mRNA is increased in both visceral and subcutaneous adipose tissue of obese patients*. Obesity (Silver Spring). 2006;14(5):794–8.

Hypertrophy and/or Hyperplasia: Dynamics of Adipose Tissue Growth*. PLOS Computational Biology. (https://journals.plos.org/ploscompbiol/article?id=10.1371/journal.pcbi.1000324) [oai_citation:1,Hypertrophy and/or Hyperplasia: Dynamics of Adipose Tissue Growth | PLOS Computational Biology](https://journals.plos.org/ploscompbiol/article?id=10.1371/journal.pcbi.1000324).

Nature Reviews Molecular Cell Biology](https://www.nature.com/articles/nrm.2017.97) [oai_citation:2,Adipogenesis and metabolic health | Nature Reviews Molecular Cell Biology](https://www.nature.com/articles/s41580-018-0093-z.pdf).

Obesity Surgery](https://link.springer.com/article/10.1007/s11695-017-2864-8) [oai_citation:3,Adipose Morphology: a Critical Factor in Regulation of Human Metabolic Diseases and Adipose TissueDysfunction | Obesity Surgery](https://link.springer.com/article/10.1007/s11695-020-04983-6).

Adipose Tissue Hyperplasia and Hypertrophy in Common and Syndromic Obesity—The Case of BBS Obesity*. Nutrients. (https://www.mdpi.com/2072-6643/15/15/3445) [oai_citation:4,Nutrients | Free Full-Text | Adipose Tissue Hyperplasia and Hypertrophy in Common and Syndromic Obesity—The Case of BBS Obesity](https://www.mdpi.com/2072-6643/15/15/3445).

Changes in Weight and Fat Distribution, Sexual Side Effects of Menopause | The North American Menopause Society, NAMS](https://www.menopause.org/for-women/sexual-health-menopause-online/changes-at-midlife/changes-in-weight-and-fat-distribution) [oai_citation:2,Adipocyte–progenitor cell communication that influences adipogenesis | Cellular and Molecular Life Sciences](https://link.springer.com/article/10.1007/s00018-019-03256-5).

[Nutrients - Effects of Dietary Phytoestrogens on Hormones](https://www.mdpi.com/2072-6643/12/8/2456)

[IntechOpen - The Metabolic Benefits of Phytoestrogens](https://www.intechopen.com/chapters/73884)

[MDPI - Phytoestrogens and Health Effects](https://www.mdpi.com/2072-6643/12/8/2456)

Biomedicines | Free Full-Text | Estrogens in Adipose Tissue Physiology and Obesity-Related Dysfunction](https://www.mdpi.com/2227-9059/11/3/690).

Menopause, Metabolism, and Visceral Fat Accumulation - July 2016 - menoPAUSE Blog - Gynecology - Department of Obstetrics & Gynecology - University of Rochester Medical Center](https://www.urmc.rochester.edu/ob-gyn/ur-medicine-menopause-and-womens-health/menopause-blog/july-2016/menopause-metabolism-and-visceral-fat-accumulation.aspx).

 [The New England Journal of Medicine](https://www.nejm.org/doi/full/10.1056/NEJMoa1907525)

 Nutrients | Free Full-Text | Effects of Dietary Phytoestrogens on Hormones throughout a Human Lifespan: A Review](https://www.mdpi.com/2072-6643/12/8/2456).

 [Nutrients](https://www.mdpi.com/2072-6643/12/8/2456)

[IntechOpen](https://www.intechopen.com/chapters/73884)