Noget af det rigtigt mange af jer gerne vil høre mere om, det er om hormoner påvirker vores vægt.

Og ja, hormoner styrer faktisk din vægt. 

Men det er mere komplekst end bare lige “hormonel ubalance” og vægt.

(Jeg ved det, mine mails er blevet totalt lange på det sidste, men jeg orker ikke levere damebladsformat til dig. Jeg vil faktisk gerne give dig den rigtige forklaring på, hvad der sker i din krop, men i et nogenlunde læsevenligt sprog. Så hæng på en igen lidt lang mail. Jeg lover dig, det er spændende.

Pssst: vi lukker for adgang til årets eneste HormonKur i morgen ved midnat. Der går et helt år før du får mulighed for at komme med igen.

Og jeg lover, her er alt kogt ned til implementerbare værktøjer ;)

I stedet for udelukkende at se på kalorimetri (altså, hvor mange kalorier man indtager vs hvor mange man forbrænder), som selvfølgelig er kernen i vægttab, så ser vi på hele metabolismen. Og hvordan du gør din metabolisme fleksibel (som den bør være), så du både kan tåle blodsukkerudsving, dage med flere kalorier, dage med færre og så din krop lærer at forbrænde fedtdepoter i stedet for kun at forbrænde den energi du netop har indtager som svæver rundt som blodsukker. 

Metabolisme kan bedst beskrives som et sanseapparat, der reagerer på stimuli fra både det indre og ydre miljø. Dvs lys, temperatur, årstid, stress, madtilgængelighed, ernæringsstatus og kroppens sundhedstilstand. Hormonernes aktivitet, såsom østrogen, progesteron, testosteron, leptin og insulin, påvirkes af disse stimuli. På samme måde kan forskellige ubalancer i dine hormoner føre til dysreguleret vægtøgning eller -tab. Det er derfor vigtigt at have en metabolisme, der er fleksibel og kan tilpasse sig forskellige forhold.

Præcis det vi arbejder på, på HormonKuren. Men der er kun 1 hormonkur om året! 

Vi lukker for tilmelding i morgen ved midnat.

De hormoner, der styrer din vægt (din forbrænding) er:

👉🏼Væksthormon

👉🏼Stofskiftehormoner

👉🏼Insulin og glukagon

👉🏼Ghrelin

👉🏼Fordøjelsens mæthedshormoner (inklusive GLP-1)

👉🏼Adiponectin og leptin

👉🏼Kortisol 

👉🏼Østrogen og progesteron 

MEN - det er ikke de eneste metaboliske hormoner. Der er også myokiner fra muskler, galdeblærehormon, testosteron og mange andre!

Metabolisk Fleksibilitet og Vægttab

I stedet for at lægge dit fokus på enten konstant kalorieunderskud, undgå bestemte fødevaregrupper (sukker, kulhydrater etc) så lægger vi fokus på ar gøre din forbrænding fleksibel så du lettere får adgang til at forbrænde fedtdepoter. De fleste har nemlig en ufleksibel forbrænding som foretrækker at køre på dit blodsukker, som så fæles “ustabilt” og “crasher” når du har forbrændt det - i stedet skal din forbrænding flexe og forbrænde gykogenlagre og så fedtdepoter, så dit blodsukker er forbrændt. 

Slankekure er ikke en holdbar løsning. Kroppens metabolisme tilpasser sig hurtigt dit lavere kalorieindtag og sørger for at du forbrænder mindre (eller gør dig simpelthen for træt til at bevæge dig nok) 

Test her om du er metabolisk fleksibel

Derfor er fokus på HormonKuren på:

👉🏼Øge antallet af mitokondrier, som er de små motorer, der transformerer mad til energi

👉🏼Gøre dit nervesystem fleksibelt

👉🏼Din stressrespons resilient

👉🏼Øge din mæthed med mad, der er meget rig på mæthedsfaktorer og øger udskillelsen af GLP-1

👉🏼Næring til stofskiftehormoner  

Hormonerne, der styrer din vægt

Insulin og glucagon

Insulin og glucagon er som yin og yang for blodsukkeret. 

Insulin produceres i bugspytkirtlen og er en slags nøgle der åbner dine celler op, så blodsukkeret kan komme ind i dine celler. Insulin sænker blodsukkeret. I cellernes mitokondrier bliver glukosen enten forbrændt som energi eller lagret som glykogen (stivelsesrige energilagre i muskler og lever) eller fedt. Insulin udskilles efter et måltid når sit blodsukker stiger.  

Glukagon

Glucagon produceres også af bugspytkirtlen, men sørger for at hæve blodsukkeret ved at fremme sult og stimulere leveren til at omdanne sit lagrede glykogen tilbage til glukose (blodsukker). Glucagon udskilles når dit blodsukker bliver lavt .

Mere bredt set (og særligt i en fastende tilstand) forsøger insulin at spare energi (fx ved at lagre fedt), mens glucagon forsøger at bruge den (fx ved at frigive fedt).

Så glucagon kan øge din fedtforbrænding, selvom det er et sult-hormon.

Og insulin kan være et mæthedshormon, selvom det fremmer fedtlagring.

Insulinresistens:

Problemet opstår når insulinreceptoren bliver resistent.

For så kan insulin ikke koble sig til vores celler og blodsukkeret bliver ikke lukket ind til forbrænding. 

Med sund insulinfølsomhed bør insulin stige efter et måltid, reducere glucagon og undertrykke sult.

Men ved insulinresistens sker det ikke, fordi insulin ikke tilstrækkeligt kan undertrykke glucagon. Og så får man både højt insulin og høj glucagon, hvilket forårsager unormal stor sult (på grund af høj glucagon) og nedsat evne til at få adgang til det lagrede kropsfedt til energiforbrænding (på grund af højt insulin).

GLP-1 (og GLP-1-agonister som f.eks. Ozempic) reducerer glucagon og virker på den måde sænke blodsukkersænkende og undertrykker sult.

På HormonKuren arbejder vi direkte med at øge de naturlige mængder af GLP-1

Insulinresistens øger niveauerne af insulin Insulinresistens kan forårsage inflammation, forhøjet blodtryk, højt kolesterol og unormalt øget sult og fedtlagring, især visceral fedtøgning. Det kaldes også metabolisk syndrom. 

Insulinresistens er forløberen til type 2-diabetes, men du kan have insulinresistens i årtier, før du udvikler type 2-diabetes.

Insulinresistens gør dig i høj grad metabolisk ufleksibel. 

Flere faktorer øger insulinresistens:

👉🏼Overvægt og for højt kalorieindtag vs kalorieforbrug.

👉🏼Højt indtag af fruktose. Ikke som frugt, men som f.eks high fructose cornsirup. Det var i lange år forbudt i EU, men nu kan du fx finde det som billigt sødemiddel i sodavand. 

👉🏼Højt indtag af sukker. Sukker er dig bedre end ren fruktose, fordi alm “bordsukker” består af halv glukose og halv fruktose, og der er primært fruktosen der er slem (medmindre du overspiser, så kan alt være slemt).

👉🏼Hypertrofi (øget størrelse) af fedtceller (adipocytter), især viscerale fedtceller, som respons på forskellige faktorer. Stress, SIBO, kronisk inflammation mm)

👉🏼Ophobning af reaktive fedtstoffer som hexosaminer og  ceramider, primært som følge af fedtcelle-hypertrofi. Læs mere om det her

👉🏼Kronisk inflammation fx fra øget visceralt fedt, men også lipopolysaccharider fra tarmsystemet, kronisk stress mm. 

👉🏼Oxidativt stress (produktion af frie radikaler)

Tegn på insulinresistens inkluderer:

👉🏼Vægtøgning omkring maven

👉🏼Svært ved at tabe dig

👉🏼Højt blodsukker (“ustabilt blodsukker”)

👉🏼Træthed efter måltider

👉🏼Koncentrationsbesvær

👉🏼PCOS

Der er umanerligt mange måder at øge insulinsensitiviteten - slankekure og spinning er IKKE én af dem (heldigvis;)

Gennem hele HormonKuren arbejder vi med alle de faktorer der er i spil ved Insulinresistens (og det er nemt, effektivt, lækkert - hej chokolade;) og nydelsesfuldt!

Og så særligt på insulinmodulet, der arbejder vi målrettet med insulin og alle de hormoner der spiller sammen med insulin. 

Ghrelin: Sulthormonet

Ghrelin er et andet vigtigt sult-hormon. Det frigives af maven, efter den har været tom i et stykke tid. Fra maven rejser ghrelin til hjernen, hvor det samtidig øger sulten og reducerer energiforbruget. Ghrelin bør falde cirka 15 til 30 minutter efter et måltid, især efter et måltid med højt proteinindhold. Og sådan øger protein bl.a. din mæthed.

Ghrelin (og sult) kan forblive højt ved langvarig kalorierestriktion (FARVEL SLANKEKURE), proteinmangel, søvnmangel, højt alkoholforbrug og tarmdysbioser.

Leptin: Mæthedshormonet

Leptin udskilles af fedtceller og signalerer til hjernen, at kroppen har tilstrækkelige fedtlagre, hvilket medfører nedsat appetit. Leptin stimulerer også binyrer og stofskifte til at øge den basale metaboliske hastighed og forbrænde fedt. Dog kan for høje niveauer af cirkulerende leptin føre til leptinresistens, hvilket reducerer mæthedssignaleringen og kan resultere i umættelig sult og nedsat stofskifte- og binyrefunktion. Leptinresistens er ofte en del af metabolisk dysfunktion forårsaget af overvægt, dårlig døgnrytme, mitokondriel dysfunktion, insulinresistens og langvarig stress. 

Leptin kan også forbedre insulinfølsomhed, men dets primære rolle er at fremme mæthed ved at forstærke effekten af alle de andre mæthedssignaler. Leptin øger energiforbruget ved at øge stofskiftet, øge adrenalin og fremme mere NEAT (energiforbrug ved anden aktivitet end træning) og termogenese (varmeproduktion).

Tegn på leptinresistens:

👉🏼Stor træthed

👉🏼Stærk, vedvarende sult, selv kort efter du har spist.

Adiponectin

Adiponectin -og også leptin - er adipokiner, der frigives af fedtceller (med et fancy ord hedder fedtceller nemlig “adipocytter”)

Adiponectin er et “insulin-sensibiliserende hormon - det øger nemlig på mange måder din insulinfølsomhed (hvilket er godt!) fx ved at aktivere AMPK (som er et enzym, der øger insulinsensitiviteten). Adiponectin er omvendt proportionalt med kropsfedt, så jo mere kropsfedt du har, jo mindre adiponectin vil du producere. 

Fordøjelsens mæthedshormoner

Din fordøjelse producerer også hormoner og mæthedshormoner er særligt vigtige her: cholecystokinin (CCK), peptid YY (PYY), glukagonlignende peptid-1 (GLP-1 - dens syntetiske version er kendt som Wegovy) og glukoseafhængigt insulinotropisk polypeptid (GIP). De frigives i fordøjelsessystemet som reaktion på forskellige fødevarer. (CCK og PYY stimuleres fx stærkt af proteinindtag - endnu en årsag til proteins mæthedsfaktor)

Fordøjelsens mæthedshormoner virker på hjernen for at øge både mæthed og energiforbruget. Nogle af dem (som GLP-1 og GIP) påvirker også niveauerne af insulin og glucagon, og GLP-1 virker også på belønningssystemet.

På HormonKurens fordøjelsesmodul (og på insulinmodulet og i alle opskriftshæfterne) arbejder vi særligt fokuseret med de faktorer der øger GLP-signalering:

👉🏼Proteiner

👉🏼Opformering af bakterien Akkermansia som øger udskillelsen af GLP-1 ved hjælp af fødevarer, som denne bakterie lever af

👉🏼Øge dannelsen af butyrat og andre kortkædede fedtsyrer i fordøjsen, som øger udskillelsen af GLP-1 (kroppens eget Wegovy).

Væksthormon

Hos voksne sørger væksthormon for vækst og reparation af celler, især muskelceller. Væksthormon fremmer også knoglesundhed og fedtforbrænding!

Men med alderen daler produktionen af væksthomon. Desværre er et fald i væksthormon en stor bidragyder til aldersrelateret sarkopeni (muskeltab) og visceralt fedt (organfedt).

Stress og søvnmangel hæmmer også væksthormondannelsen. 

Tegn på lavt væksthormon er fx:

👉🏼Tyndere og mindre elastisk hud, flere rynker

👉🏼Lav muskelmasse 

👉🏼Nedsat libido

En dyb nok søvn øger væksthormonproduktion og visse former for muskelopbyggende motion. Det sker automatisk på HormonKuren

Stofskiftehormoner

Stofskiftehormoner dikterer direkte hastigheden, hvormed mitokondrierne i dine celler omdanner mad til energi og varme.

Aktivt stofskiftehormon er triiodothyronin eller T3, som stammer fra forstadiehormonet thyroxin eller T4. Både T3 og T4 frigives af skjoldbruskkirtlen som respons på skjoldbruskkirtelstimulerende hormon (TSH) fra hypofysen i hjernen. T4 er ikke metabolisk aktivt, før det er omdannet til T3 i væv over hele kroppen, en omdannelse der ikke altid er tilstrækkelig og afhængig af specifikke næringsstoffer og livsstilsforhold (læs mere om det her)

Lavt stofskifte kan bidrage til øget visceralt fedt, insulinresistens og metabolisk dysfunktion.

På HormonKuren er vi specialister i at finde og behandle årsagen til lavt stofskifte, derfor har vi også et stort modul om stofskiftet - men alle modulerne regulerer også stofskiftet. For hormonerne fungerer synergistisk i kroppen.

Kortisol: Stresshormonet

Kortisol er naturligt antiinflammatorisk, men kronisk stress kan føre til, at hypothalamus bliver mindre responsiv og efter længevarende stress kan niveauerne blive lave (udbrændthed) og så får kroppen svært ved at regulere inflammation = kroniske smerter (fx). Kortisol er et potent insulinantagonistisk hormon, dvs. kortisol hæmmer insulinssensitiviteten, stimulerer glukagonsekretion og forstyrrer insulinsignalering. Kortisol hæmmer insulinfrigivelsen og reducerer GLP-1-produktionen.

Regulering af kortisol er vigtigt, så kortisol er højest om morgenen (men ikke for høj), daler om eftermiddagen og aften og nedbrydes korrekt. Og tænk, visceralt fedt har kortisolreceptorer og stress øger hypertrofi af fedtcellerne her!

Ved kronisk stress kan den konstant høje udskillelse af kortisol forringe søvnen, forstyrre døgnrytmen, tippe metabolismen mod kulhydratforbrænding (og metabolsik infleksibilitet) og forårsage “kortisol-induceret insulinresistens”, som er en overlevelsesmekanisme der øger fedtlagringen under i stressede eller vanskelige tider. Fantastisk hvis den stress var hungersnød - men ikke så gavnligt midt i livets stress og kriser. 

Langvarig brug af kortikosteroider (prednisolon, astmamedicin) kan have samme effekt. 

Kortisol arbejder vi med på HormonKuren på de første moduler, fordi det essentielt for alle andre hormoner. Du får god søvn, bliver opbygget og stressresilient og vi sørger for næring til din stresrespons, både i form af de rette næringsstoffer til kortisoludskillese og nervesystem, men også i form af nydelse.

Nydelse er nemlig den bedste næring til dine kortisolniveauer. 

Østrogen og Progesteron

Østrogen og progesteron spiller en central rolle i fedtfordeling, insulinresistens, kortisolregulering og stofskiftet generelt. Østrogen er insulin-sensibiliserende, hvilket gør det mindre sandsynligt, at overskydende kalorier lagres som mavefedt, og mere sandsynligt, at et kalorieunderskud resulterer i fedttab frem for muskeltab. Meget højt progesteron derimod øger insulinresistens for at sikre tilgængelige energireserver, hvis der skulle være et behov for det, f.eks. under en graviditet. 

I overgangsalderen, hvor østrogen og progesteron falder, oplever mange kvinder ændringer i fedtfordelingen og øget abdominal fedtlagring.

På HormonKuren har vi målrettede protokoller til de forskellige årsager til progesteron og østrogen dysreguleres, alt efter hvilken livsfase du er i.

HormonKuren er et selvudviklingskursus, der lærer dig din egen kvindelige biokemi.

På HormonKuren lærer du om dine mulige rodårsager, hvordan de kan behandles, du kan i HormonKurens Klinik tilkøbe laboratorienalyser der bruges til at finde rodårsagen til ubalancer i hormonerne og du får tilknyttet din egen Komplementære hormonterapeut, som hjælper dig med at adressere årsagerne. (Man kan SAGTENS være med på hormonKuren uden laboratorieanalyser, det anbefaler vi faktisk LANGT de fleste;)

DU FÅR:

14 moduler på 14 uger, et nyt modul om ugen

Din egen personlige Hormonterapeut, som guider dig igennem forløbet, med at strukturere tilskud, vigtigste prioriteringer for dig osv

Mulighed for at tilkøbe laboratorieanalyser i vores laboratorium som din Hormonterapeut kan bruge til at målrette din behandling

Hormonelle screeningsprotokoller, der hjælper dig med at opdage dine unikke rodårsager

 Behandlerguides til behandling, hjælp og støtte ved alt fra hedestigninger, PMS, humørsvinginger, stress, udbrændthed, PMDD, AD(H)D, stress, udbrændthed, cyklisk hovedpine/migræne, mastalgi (ømme eller hævede bryster), kraftige og smertefulde menstruationer, cyster, fibromer, endometriose, gentagne aborter, infertilitet, PCO(S), lavt/højt stofskifte, vægttabsresistens, akne, eksem, rosacea, hyppige blærebetændelser, sarte slimhinder, hedeture og meget mere.

Opstart hvor vi alle mødes live online og vi screener og laver fysiologiske tests, der afslører hvilke hormonelle ubalancer og rodårsager, der er vigtigst for lige netop dig at arbejde på under forløbet

i alt 3 Liveforedrag og Q&As med mig

Træningsvideoer der øger muskelmasse og forbrænding

Guidede visualiseringsøvelser og nervesystemsafbalancering

HormonKurens App, så du nemt kan tage  os med på farten (eller ferien). Du kan også høre alle videoer som podcast)

 Videoundervisning på alle moduler kombineret med pdf’s til download: opskrifter, screenings, protokoller, tjeklister osv.

 Kosttilskudsguides

 Kostguides + massevis af opskrifter (morgenmad, frokost, aftensmad, funktionelle mocktails, desserter)  til hver af de typiske hormonelle ubalancer: dysreguleret kortisol (stress/udbrændthed), lavt progesteron, højt østrogen, lavt østrogen, dysreguleret insulin, højt testosteron, lavt og højt stofskifte

Lukket forum

VI LUKKER FOR ADGANG TIL HORMONKUREN OM:

og der gør et år før vi åbner igen